Tid til forberedelse. (Fagudvalg 1)

Forberedelsestiden er blevet markant mindre. Slutmålenes omfang synes større. Kravene til arbejdsmetoder, kilder, kulturteknikker mm bliver hele tiden skærpet. Der er aflysninger af timer, sygdom, vikartimer og….. Udfordringerne står nogle gange i kø. Så brokker vi os. Skælder ud på lov 409, tænker (men siger ikke højt) kunne de ikke bare tage det i udskolingen? Indskolingen? Mellemtrinnet?

Det kommer man ikke særlig langt med. Hvad gør man så?

På min skole har vi altid været gode til at dele erfaringer og forløb med hinanden. Vi hjælper gerne med gode ideer til den kollega, der får faget for første gang. Men der har ikke været nogen systematik i kristendomskundskab. Videndelingen foregik tilfældigt. Det skulle der laves om på. Så for et år siden blev fagudvalget genoplivet. Ledelsen gav tid til, at alle der underviste i faget kunne få otte timer til arbejdet. Så langt så godt. Men hvad ville vi bruge det til? Hvordan ville vi sikre, at arbejdet vil give os mere overskud fremadrettet?

Fagudvalgsformanden brugte et par frikvarterer til at komme rundt til kollegaerne. ”Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvad vil du så bruge tiden på?”

Der tegnede sig hurtigt et billede af, at alle ville have noget, der lettede den daglige forberedelse. Alle ville gerne have struktur. Alle ville gerne vide, hvad vi egentlig har af materialer og muligheder. Mellemtrinslærerne ville gerne vide, hvad eleverne havde lært i indskolingen. Udskolingslærerne ville gerne vide, hvad eleverne havde med fra mellemtrinnet. Og så var det jo indlysende.

Vi skulle lave en rød tråd. En lokal læseplan med skal og kan. Understøttet af eksemplariske forløb. Med det fortsæt gik vi i gang. Fortsættelse følger næste uge