Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

The English Room.

Hvordan man indretter et lokale med ting til engelsk.

Birgitte Schou Poulsen
Start debatten
29. april 2015, kl. 16:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

The English Room.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Cheryl Strike, som har English House i Hirtshals, er den store inspiration for os. Vi har oplevet hende på slap line på cfu. Hun kan få trætte lærere til at lege, synge og te sig tosset efter skoletid. Da vi fik lov at komme på kursus en hel dag i huset, fik vi lyst til at indrette vores eget lokale.

Inger Kjædegaard og jeg har arbejdet med lokalet i 12 år nu. Vi bliver aldrig færdige med at putte ting i det. Som en kollega sagde til os: I leger godt!

I 2002 blev det muligt at få et lokale i den gamle fløj. Vi startede med at tage alle vore egne materialer med. Derefter lagde vi en plan for ting, vi gerne ville have med. Den britiske ambassade fik et brev fra os, og vi modtog en stor pakke med plakater mm. I årenes løb har eleverne produceret meget til rummet: Memory, billedlotteri, billeder af dyr osv.

Cheryl Strike har små gule kort overalt. Den ide har vi taget med. Door, window, wall osv. står der nu. Man kan ikke komme ud af lokalet uden at have set engelske ord i massevis. Det er virkelig en "imersion" i det engelske sprog.

Da vi startede i lokalet, havde vi stadig That's it! Derfor kom købmandsbutikken til at hedde Johnson's Mini Market. Ingers gamle stigereol blev fyldt op med tomme emballaget, som børnene tog med. Der skal helst være noget engelsk tekst på. Vi satte en gul pris på- gul karton- og det hele er naturligvis i pund. Vi kopierede sedler fra en lærervejledning og satte dem på hvid, gul og grøn karton. Så kan man se forskel, og vi har ikke begået noget kriminelt. Mr. og Mrs. Johnson har hver deres forklæde med navn på, og de står bag disken. Der er lavet A4 dialog ark til dem og kunderne.

Min 7. klasse lavede restaurant. I grupper lavede de en menu og gav stedet navn. Priserne er i pund. Menuen blev skrevet på A4 ark, og der blev tegnet på siden, før den blev lamineret. Til hver ting på menuen er der et stykke karton med tegning på. Vi har lavet A4 dialog ark til "Waiter" og "Guest" for at få snakken i gang. Tit ender det med, at grupperne laver små skuespil, som de opfører for klassen.

En tørresnor med tøj inspirerede mig. Min 5. klasse tegnede på karton. Hver tegning blev lamineret med teksten på hver side. Tøjsnoren blev spændt ud over klassen. Den er også god til at hænge julekort op på. Dog er det ikke 10 ens, som Mr. Bean har.

Muzzy er en klassiker hos os. Mit andet linjefag er håndarbejde, så jeg har syet kostumer til hovedpersonerne. Muzzy har en stor flyverdragt i pels. Kongen har kåbe, løvemanke osv. Vore kolleger ved, at de ikke skal smide tøj ud men komme med det til vores udklædningskasse.

Når det bliver jul og påske, bliver tavlen dækket af tegninger. Der kommer engelske ord på, og det er meget festligt.

På en skabslåge hænger postkort fra London. De er lige til at tage ned og sætte op på tavlen, så alle kan se dem. Når Mr. Bean falder ned fra himlen foran St. Paul's Cathedral, kan alle genkende den. På den anden låge hænger der postkort med den engelske kongelige familie.

Gennem årene har vi samlet mange gode frilæsningsbøger. Vi har en kasse med puder. En til hver, og det er meget hyggeligt at ligge på gulvet og læse. Det er også festligt at sidde på puder med børnene i halvcirkel omkring en og læse: "The Story of the little Mole".

I vores lamper hænger der engelske og amerikanske flag. En kollega, der var i Australien, kom hjem med flag og et Aussie alphabet: en plakat med dyr. Når vi rejser til London og USA tager vi ting med hjem.

Inger har musik som andet linjefag og kommer selvfølgelig med gode sange til os. Hun har også i mange år lavet et fantastisk Halloween show til morgensamling. Dels bruger hun tekster fra vores bøger, dels spiller 5. og 6. klasse. Vi har faktisk en hel kasse kun med tøj til Halloween.

Ind imellem rydder vi op i lokalet. Det er ikke så stort, og derfor må vi holde orden. Når ting ikke bliver brugt mere, må vi smide ud for at få plads til mere.

Jeg håber, I har fået inspiration til engelsk. Naturligvis har vi ikke tid til at lave ting som før lov 490. Men vi prøver at finde tid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

The English Room.

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS