Test tyranni

Test-tyranni i folkeskolen

Af Jytte Sidelmann, forfatter, tidligere børnehaveklasseleder og konsulent i Danmarks Lærerforening

Hvis dit barn skal i skole i år, vil du snart finde ud af, at meget har ændret sig inden for de sidste år. I folkeskolen skal dit barn testes, og test af små børn sker både i børnehaver og folkeskoler. I 2014 kom undervisningsminister Antorinis bekendtgørelse ”BEK nr. 885 af 10/7/2014”. Den har fået stor indflydelse på det, børnene møder, når de begynder i folkeskolen. Her står bl.a. at børnene skal testes i kendskabet til de enkelte bogstaver (undtagen z, x, w og q). I folkeskolen er det Rambølls test der ofte bruges, og det er den jeg refererer til.

Privatskolerne vælger selv, hvordan de ønsker at vurdere børnenes faglighed. På besøg i et par privatskoler, fortalte de mig, at de ikke ønskede at vurdere deres elever med Rambølls test. De havde helt andre metoder. Måske endnu en årsag til, at mange forældre vælger privatskolen.

Testen i børnehaveklassen udføres i oktober, hvor børnene kun har gået i skole et par måneder. Testen er ret omfangsrig, så derfor vil jeg kun fokusere på test i bogstaver. I testen er der 27 rækker med bogstaver med fem bogstaver i hver række. Der er forskellige tegninger ud for hver række med de fem bogstaver – sandsynligvis for at børnene lettere kan finde ud af, hvilken række de skal arbejde med. I den første række er der en tegning af et ur. Her skal barnet finde et ”i”. For det første er det et armbåndsur, som børnene måske slet ikke kender, da forældrene ser hvad klokken er på deres telefon. For det andet skal barnet ikke engang finde et bogstav, som findes i ordet ur. Her skal de finde et ”i”! Så jeg må spørge: Hvorfor er der tegninger af ting, der intet har med bogstavet at gøre? Det gentager sig ved alle de 27 rækker – ingen sammenhæng mellem billede og bogstav.

Hvorfor har man ikke valgt tegninger, der var neutrale – fx prikker i forskellige antal og farver? Flere forældre til børn i børnehaveklassen oplever, at deres barn reagerer negativt på testen. Lad mig nævne to situationer:

Børnehaveklasselederen i Sørens klasse arbejder dagligt med at lære børnene bogstaverne. Når Søren kommer hjem, fortæller han, at det er kedeligt at gå i skole, fordi de hver dag skal lære bogstaver i lang tid. Da forældrene spørger på skolen, hvorfor de bruger så meget af skoletiden med bogstaver, får de at vide, at undervisningen skal hjælpe børnene, så de kan klare testen. Forældrene havde ikke kendskab til, at deres barn skulle kende næsten alle bogstaver. Det fik de først at vide, da de kom til det første forældremøde. Derhjemme havde de ikke snakket om bogstaver før. Men nu begynder forældrene også at lære Søren bogstaverne, da det er vigtigt for dem, at han klarer sig godt. Søren skriger. Han vil ikke i skole, og han hader bogstaver.

Det skal tilføjes, at de fleste børnehaveklasseledere ikke terper, som det skete i Sørens klasse.

På en anden skole klarer Sofie sig dårligt i testen. Forældrene får efter mødet at vide, at skolen overvejer, at Sofie skal gå børnehaveklassen om. Da de ser testen, ser de også, at mange af bogstaverne ikke er krydset rigtigt af, men derhjemme kender Sofie de fleste.

Når forældre henvender sig til mig med bekymringer som ovennævnte, undrer det mig meget, at man udformer en test på den måde. Så jeg tyr til eksperterne. Men her må jeg vælge. For der er mange forskellige meninger om børn og bogstaver/læsning. Kjeld Kjertmann, der har skrevet bogen ”Indkulturering – en ny læsestart i takt med tiden”, viser allerede i en Ph.d.-afhandling fra 1999, at den type test, som børnene nu får, ikke er hensigtsmæssig, da den favoriserer en bestemt undervisningsmetode. Skolens læseundervisning tager udgangspunkt i den alfabetiske kode, hvor bogstaverne repræsenterer sproglyde. Men hvad ville der ske, hvis man i stedet sætter fokus på skriftsproget, hvor bogstavene læres gennem arbejdet med ord? Ja, så kunne man både hjemme, i børnehaven og i børnehaveklassen arbejde med bogstaver uden terpe. Ord kan faktisk være en del af den leg, som børnene selv finder på. De kan læse kammeraternes navne, læse ”køleskab”, ”bord” og tavle” på tingene, og læse, hvad der er i kasser og på hylder. Når børnene leger, kan de have brug for at skrive, om deres butik er åben eller lukket, ligesom der kan være sedler på varerne med pris og hvad, der er på hylderne. De kan også lære, når forældre og alle andre, der omgiver børnene, bruger skriftsproget på en helt naturlig måde, så det ses, læses, skrives og høres. Som forældre kan I være med når I skriver indkøbssedler sammen, mens I læser højt for barnet, hvad I skriver. Lad dit barn finde mel, æg og mælk på hylderne i butikken, så barnet er en vigtig medhjælper, når I køber ind sammen. Skriv LEGO, biler og bamser på kasser i dit barns værelse, så det selv kan rydde op. Tal om og læs, hvad der står på skilte i forretninger, når I går i byen. Og læs skilte, som er vigtige, når I er på tur.

Allerede i børnehaven er der en bogstavtest, der skal sige noget om ”barnets kendskab til udvalgte, danske bogstaver”. Her får barnet en række med 5 bogstaver ad gangen, og barnet skal pege på det bogstav, der bliver nævnt. Hvis barnet peger på det rigtige bogstav, sætter pædagogen et plus, mens barnet får et minus, hvis det peger forkert.

Og så er der nogle spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på:

Hvem har valgt, hvordan testen er udformet?

Hvem i ministeriet har godkendt testens udformning?

Er testen godkendt af ”DLF” og ”SKOLE og FORÆLDRE”?

Hvad koster det børnehaven/skolen pr. barn at købe denne test?

På nettet kan man læse, at omkostningerne ved at få testen lavet er hemmelig.

Psykolog John Halse kalder det årets største etiske dilemma, at børns leg negligeres. Han skriver i ”Kristelig Dagblad” d. 25. december 2015, at børn skal lære mere, bedre og tidligere. Og han skriver om, at børn skal trænes og vurderes. På den måde får vi børn, der bliver triste og kedsommelige voksne, siger han. Men det haster med en andet syn på børns udvikling, så vi i stedet kan få levende og fantasifulde børn, fortsætter John Halse, der er medlem af ”Etikpanelet”.

Kunne en skolestart med mere leg og mindre terperi af bogstaver være en del af vejen frem? Lege med bogstaver i remser og i bogstavlege kan være sjove. Men ellers har bogstaver ingen mening, hvis de ikke indgår som en del af et ord.

Litteratur:

”Indkulturering – en ny læsestart i takt med tiden”, Syddansk Universitetsforlag 2015, Kjeld Kjertmann

”100 ideer til dansk i børnehaveklassen”, Gyldendal 2013, Jytte Sidelmann