Terminsprøver - tid til fordybelse

Det slår aldrig fejl. Hvert år når terminsprøverne i 8. klasse nærmer sig, og jeg fortæller om den skriftlige prøve i engelsk, spærrer mine elever øjnene op. De kender de fire delelementer i prøven – lytning, læsning, grammatik og stil – så det er ikke dét, der overrasker dem. Nej, de spærrer øjnene op i decideret panik over, at de skal sidde stille uden pause i tre timer og koncentrere sig om det samme fag uden mulighed for at kommunikere med nogen. Jeg tænker, at mine kollegaer må opleve det samme, når de fortæller om den skriftlige prøve i deres fag, og jeg har en idé om, hvad elevernes skepsis handler om.

Unge i dag kan ikke fordybe sig

Unge anno 2018 har mange færdigheder, som tidligere generationer ikke havde. Det er der ingen tvivl om. Mange af vores unge kommer ud af folkeskolen som nysgerrige, videbegærlige og ambitiøse unge med faglige færdigheder på et højt niveau. Det kan vi være stolte af. Men der er én ting, som de unge i dag kunne lære af tidligere generationers unge – nemlig evnen til at fordybe sig, at forsvinde ind i et andet univers og glemme tid og sted. Dét bryder mange af vores unge sig slet ikke om, - sandsynligvis fordi det fratager dem muligheden for at følge med i den digitale verden, som de konstant er en del af. Når vi afholder terminsprøver, bliver de tvunget til at undvære deres social-digitale fix i flere timer, og for mange af dem er bare tanken angstprovokerende.

Terminsprøverne - en vigtig øvelse i fordybelse og koncentration

Vi har et problem her. Og det gælder ikke kun de unge, for mange voksne har også fået sværere ved at fordybe sig. Med smartphones, tablets og PC’ere er vi konstant på, og det stresser os og hæmmer vores evne til at koncentrere os. Netop derfor synes jeg, at terminsprøverne er en vigtig øvelse for vores unge, for heldigvis er det mest tanken om det, der er skræmmende. Når det først er afprøvet, finder langt de fleste elever nemlig ud af, at det slet ikke er så svært endda. Flere af dem får nærmest en åbenbaring, når det går op for dem, hvor meget man kan nå på tre-fire timer, når man ikke afbrydes. Tænk, hvad vores hjerne kan, når vi beder den om at nøjes med én ting af gangen.