Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Teknologiforståelseslærer søger arbejde

Forsøget med teknologiforståelse er ved at være slut, evalueringen er snart færdig, sommerferien nærmer sig og næste skoleår er teknologiforståelse ikke på skoleskemaet.

Lis Zacho
Lis Zacho Matematikrådgiver
4 kommentarer
28. april 2021, kl. 19:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

46 skoler i 3 år. Et forsøg, der skulle vise os vejen for teknologiforståelse i folkeskolen. Nu er vi ved enden af forsøget og vi fortsætter med ingenting. Nogle af skolerne, der deltog i forsøget, fortsætter med at undervise i teknologiforståelse og andre stopper undervisningen. Årsagerne er sikkert mange, men det har nok noget at gøre med økonomi og prioritering. Men rigtig mange skoler over hele landet får ikke teknologiforståelse på skoleskemaet. Lærerne bliver ikke efteruddannet eller opdateret. Vi er på mange skoler ikke kommet et skridt længere end dengang, hvor det blev besluttet, at man ville lave et forsøg over 3 år med teknologiforståelse.

På denne blog vil vi skrive om vores oplevelser med forsøgsfaget teknologiforståelse. Der er mange mennesker involveret i faget, hvor nogle er lærere, andre er konsulenter. Der er folk, der udvikler faget organisatorisk, og andre der udvikler undervisningsmaterialerne. En blandet flok vil her skrive om oplevelser, give gode tips videre, fortælle sjove og gode historier og bare informere om, hvordan udviklingen af forsøgsfaget teknologiforståelse skrider frem.

Man kan diskutere om forsøget blev en succes, eller om det var for uambitiøst og underfinansieret. Men en ting er helt sikker, man udskød ganske elegant teknologiforståelse på de fleste skoler i mindst 3 år. Med skoleåret 21/22, der er blevet til et frikvarter, er det nok 4 år. Det er mange år i en tid, hvor brug af digital teknologi er hastigt voksende.

Man får fornemmelse af en nedprioritering af teknologiforståelse i skolen. Virkeligt underligt, når man ser sig omkring. Teknologien er overalt. Mange elever har en smartphone, og er dermed hele tiden i farezonen for alt fra billeddeling til beskeder i en ubehagelig tone. Bankrøverne er blevet digitale. Og vores data er blevet en handelsvare. Flere og flere lande omkring os indfører flere datalogiske elementer i undervisningen i deres skoler, medens vi holder et frikvarter. Teknologien forsvinder ikke, den bliver derimod mere og mere avanceret og uforståelig for os. Det bliver kun sværere for os at forstå den indflydelse, som teknologien har på vore liv.

Jeg forstår ikke, at man har råd til ikke at undervise eleverne i teknologiforståelse. Det var nu, hvor resten af landets skoler skulle med på toget, og hvor teknologiforståelse skulle være en realitet på alle skoler. Det er 100% svigt af en generation, når vi ikke sikrer deres digitale kompetencer og det gode børneliv i en digital tidsalder.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Teknologiforståelseslærer søger arbejde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS