Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Tanker fra en praktikperiode

Anders Terp
Start debatten
15. marts 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Da jeg var i praktik, kom en af de ældre lærere hen med sin lønseddel og spurgte, hvorfor i alverden jeg ville være lærer. Med den løn. Han var overlærer på øverste løntrin og fik cirka 13.500 udbetalt. Min første kommentar var, at jeg kender folk med et mindre inspirerende erhverv, som får 13.500 før skat. Min næste tanke var, at det næppe kan være lønnens størrelse, der alene skal bestemme ens glæde ved jobbet. I så fald burde vi alle stile efter at blive selvstændige IT-konsulenter. Personligt er jeg gået den modsatte vej. Fra at være selvstændig i IT-branchen til at blive lærerstuderende. Et vist spring. Også i indtjeningsmuligheder.

Folkeskolen nr. 11 2001

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men jeg ser den voksende diskussion om lønnens størrelse som et symptom på, at noget er galt i folkeskolen. Lærerne mangler jobtilfredsstillelse, og den forsøger de så at få via en højere løn. Men hvorfor er det ikke tilfredsstillende at være lærer i dag? Jeg synes ikke, at lønnen er problemet. Men jeg kan godt se, at det kan være svært at finde glæden ved at gå på arbejde i nedslidte lokaler, bruge udtjente materialer, tage ulovlige kopier og på alle måder forsøge at hutle sig igennem på bedste beskub. Det er ikke en arbejdsplads værdig. Jeg er skuffet over, at kommunerne tager så let på folkeskolen, men faktisk også over lærerkollegiet, elevorganisationerne og forældrene, som har fundet sig i disse tilstande.

For at blive i mine egne rækker så savner jeg en kampgejst/fællesskabsånd blandt lærerne. Hvor er viljen til forbedringer? Et lille tankeeksperiment: Hvad nu hvis lærerne gav afkald på en lønforhøjelse, for eksempel 500 kroner per måned (under 300 efter skat), mod at pengene i stedet gik direkte til forbedringer og materialeindkøb? Hvad ville der så ske? Jeg tror hurtigt, at glæden ved at arbejde i gode lokaler og med ordentlige materialer ville blive større end glæden ved 500 kroner ekstra i lønningsposen.

Ovenstående er naturligvis et tankeeksperiment. For selvfølgelig er det kommunernes opgave at sørge for ordentlige forhold. Men jeg mener, at det er utopi at tro, at højere løn kan kompensere for de dårlige forhold, folkeskolen har mange steder i landet.

Anders Terp

Århus

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tanker fra en praktikperiode

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS