Tak til Møllehave

Alle verdens undere

Af: Johannes Møllehave

Må vi ikke være glade for os selv

så lad os være glade for hinanden.

Jeg glæder mig især ved lærerstanden.

Min far var lærer og min mor var lærerinde.

Jeg lærte både noed af ham og noed af hende.

Tre søskende gik alle på sem'nariet.

Så jeg kender lissom fisk'nene i akvariet.

Og som far sagde mens han skåled i genever:

'Man skal lære lisså længe man har elever'.

Jo den gode undervisning er et under.

Det som Stefan Zweig har kaldt for stjernestunder.

Og i undervisning er der intet sundere

end at vise hen til alle verdens undere.

Og miraklet ligger jo i ordet under-visning.

Den fortjener sandlig megen høj lovprisning.

Det er just i verdens undere den bunder:

Og mirakel - se i lexikonnet under under.

Pædogogiske mirakler - de er store.

Hvad var det den allerbedste lærer gjorde?

Han formåede at gi os ny kræfter

føre os til rum vi altid længtes efter.

Vores rum, som var så små, blev store sale

horisontudvidelse var hans speciale.

Og hun øste ud af meget rige kar

vi fik modet til at være dem vi var.

Og vi lærte meget mere end at stave

vi ku' næsten gå på alle verdens have.

Hvorfor blive på det alt for lave vand

selvom man er født i Jantelovens land.

Lær at lukke op for store kildevæld

må vi ikke være stolte af os selv.

Nå så lad os være stolte af hinanden.

Og taknemligt bøje os for lærerstanden.

Uden den var alle skolerne på spanden.

Det er derfor vi vil holde jer i ære.

Lær os andre og bliv endlig ved at lære!