Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Tak, Niels!

Den nye hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening har sagt farvel til én af de mest indsigtsfulde og skarpeste skoledebattører, Niels Chr. Sauer. Han bliver svær at undvære, selv om nogen måske vil opleve det som en smule bekvemt. Niels lider ikke udpræget af behagesyge. Det er sagen, der er vigtig.

Erik Schmidt
Erik Schmidt
10 kommentarer
2. januar 2016, kl. 02:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

10 kommentarer

Den nye hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening har sagt farvel til én af de mest indsigtsfulde og skarpeste skoledebattører, Niels Chr. Sauer. Han bliver svær at undvære, selv om nogen måske vil opleve det som en smule bekvemt. Niels lider ikke udpræget af behagesyge. Det er sagen, der er vigtig.

Han har en betryggende personlig integritet og ligger ikke i alvorlig grad under for autoriteter og konventioner. Personligt er han et meget beskedent menneske med flair for det musiske og filosofiske.

I pædagogiske kredse har han nydt stor respekt for sin enorme indsats med hensyn til at forklare og forsvare lærernes faglige og pædagogiske synspunkter i offentligheden. Niels’ tænksomme, sprogligt kraftfulde og velargumenterende kronikker og indlæg er kendt af alle i den danske skoleverden. Han har desuden stillet op til stort set alle væsentlige kollegiale diskussioner på møder og på diverse medieplatforme. Lærer har han været alle årene. En god lærer. Og han har insisteret på at have timer i skolen, mens han har siddet i hovedstyrelsen. Niels’ arbejde har været enestående.

Siden jeg for 20 år siden sammen med Niels blev interviewet til fagbladet Folkeskolen om folkeskoleloven fra 1993 og tjenestetidsaftalen dengang, og siden vi derefter sammen skrev en debatbog om skolen, har vi været venner. Bogen hed ”Folkeskolens krebsegang – befri læreren”, og et par år senere udgav vi sammen med bl. a. Holger Henriksen og Ebbe Kløvedal Reich ”Folkeskolens potemkinkulisser – et kulturkritisk modspil”.

Mini-Blå-Bog: Niels Christian Sauer, f. 1950, lærer fra 1975, medlem af DLF’s hovedstyrelse 2000-20003 og igen fra 2008-2015 (skole- og uddannelsespolitisk udvalg). Lærer på Kalbyrisskolen i Næstved. Aktiv i skoledebatten siden 1987 som skribent, debattør, kommentator og foredragsholder. Navnlig engageret i pædagogiske anliggender, herunder rummelighed/inklusion, specialundervisning/almenundervisning, folkeskolen i samfundet samt skolepolitiske forhold af enhver art. Tidligere formand for Socialdemokratisk Skoleforum.

Tak for din enorme indsats, Niels! Jeg håber, du fortsætter med at blande dig i debatten om skole og pædagogik! Vi har brug for dig! Skolen har brug for dig!

10 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tak, Niels!

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS