Tæt på at smide håndklædet

Fredag kl. 14.15 ringede sidste time i den første uge ud, og jeg spurtede ud af døren - det kunne kun gå for langsomt. Dels er det en del af den plan, mine ledere har lagt for mig, dels var jeg helt, helt færdig.

Som beskrevet tidligere, så har min ledere to gange rakt en hånd frem i forståelse: Fredag i uge 32 fik vi lov at arbejde hjemme, fordi beslysningen ikke var klar på vores arbejdspladser, og onsdag i uge 33 fik vi lov at gå to timer før, hvis vi ikke havde møder, fordi arbejdspladserne ikke er klar. Her springer kæden af for mig - igen. Hvorfor kun fredag i uge 32, og hvorfor kun onsdag i uge 33? Og hvorfor kan andre skoler i samme kommune finde ud af at tillade hjemmearbejde hele tiden, indtil arbejdspladserne fungerer? Er det lederens manglende overblik over situationen og manglende indsigt i lærerarbejdets væsen, der gør sig gældende? Eller er det en magtdemonstration, hvor lederen viser, at de små børn kan få en småkage, når hun er i humør til det? Måske er der en helt tredje forklaring.

Torsdag havde jeg undervisning fra 8 - 9.30 og derefter forberedelse fra 9.30 - 16.00. Det er forbudt at flexe om torsdagen. Kl. 14.30 var jeg helt mast. Jeg ville gerne have lov at lægge den sidste halvanden time en anden dag, men det måtte jeg ikke. Ydmygende og udmarvende.

Weekenden bød på uventet bukkejagt med storslåede naturoplevelser i de svenske skove fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. På en af gåturene tog jeg mig selv i at begynde at samle lav- og mostyper til mine biologielever. Da jeg kom i tanker om overgrebet var jeg ved at smide tingene fra mig og koncentrere mig om de kantareller, vi egentlig gik og ledte efter. Jeg besluttede dog, at jeg sgu' nok skal skaffe mig den afspadsering, som jeg har fortjent. Mine elever skal i hvert fald have autentisk undervisning, når lejlighed byder sig.En sådan weekend giver overskud til at begynde mandagen positivt. Og det holder lidt ved endnu - også selvom der lå en mail fra en mor, der ikke kan forstå, at poden skal have lektier for, når Antorini har lovet lektiefri skoler. Den mail blev sendt videre til skolelederen. Jeg er sikker på, at hun har modtaget et egnet standardsvar fra KL eller andetsteds fra, som hun kan bruge.

Dagens Ja-hat-bemærkning: Jeg har stadig en puls.