Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Syv kors

Vagn Madsen
Start debatten
29. juni 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er ganske vist. Det har stået i aviserne. Cirka en femtedel af os læser så dårligt, at vi ikke kan klare vort arbejde. Ja, og 200.000 af os er oven i købet veritable analfabeter. Dansk Industri påviser samstemmende med Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, at fysik og kemi er katastrofalt nedprioriteret blandt skolebørn. Nordjyllands industripolitiske Udvalg påviser fatale kundskabsmangler hos unge, der forlader folkeskolen. Men inden for murene i verdens bedste folkeskole stopper vi bare vat i ørerne og kikker den anden vej. For vi har jo et ideologisk sprængfyldt fantasiprodukt at tage vare på. Og det skal virkeligheden ikke få lov til at sætte en plet på.

Folkeskolen nr. 26 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Med baggrund i de i Folkeskolen nummer 23 omtalte kundskabsbaserede amerikanske evalueringer, som vi selvfølgelig ikke kan lide, fordi de under hensyntagen til forskellige målbare faktorer evaluerer, hvad der kan evaluleres, slår vi syv kors for vor pande. Hvorfor skulle vi også evaluere på de kundskaber, vi har sat til side som ubetydeligheder, blot fordi vort tossede erhvervsliv og en enkelt afsporet faglig lærerforening råber gevalt. For så ville det nemlig være nødvendigt at anfægte vort højtbeundrede og tabubelagte uddannelsesødelæggende udelthedsprincip. De amerikanske test siger ikke noget om elevernes udbytte af undervisningen, forkynder professor Niels Egelund. Og anderledes kan denne udtalelse ikke forstås, end at kundskaber i vort lille naive land ikke spiller nogen rolle for elevernes undervisning. Og nu har vi lige fået detroniseret læreren. Så skal han vel ikke igen til at spille en rolle i undervisningen, bare fordi en simpel amerikansk fåretæller formaster sig til at udtale en selvfølgelighed om, at elevernes udbytte afhænger af, hvor effektivt læreren underviser, tordner Ole Harrit og erkender dermed, at lærerens centrale placering er afgørende for den kundskabstilegnelse, som Harrit ikke vil, og vi andre helst ikke må vide af.

Vagn Madsen

Brønderslev

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Syv kors

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS