Syv kors

Det er ganske vist. Det har stået i aviserne. Cirka en femtedel af os læser så dårligt, at vi ikke kan klare vort arbejde. Ja, og 200.000 af os er oven i købet veritable analfabeter. Dansk Industri påviser samstemmende med Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, at fysik og kemi er katastrofalt nedprioriteret blandt skolebørn. Nordjyllands industripolitiske Udvalg påviser fatale kundskabsmangler hos unge, der forlader folkeskolen. Men inden for murene i verdens bedste folkeskole stopper vi bare vat i ørerne og kikker den anden vej. For vi har jo et ideologisk sprængfyldt fantasiprodukt at tage vare på. Og det skal virkeligheden ikke få lov til at sætte en plet på.

Med baggrund i de i Folkeskolen nummer 23 omtalte kundskabsbaserede amerikanske evalueringer, som vi selvfølgelig ikke kan lide, fordi de under hensyntagen til forskellige målbare faktorer evaluerer, hvad der kan evaluleres, slår vi syv kors for vor pande. Hvorfor skulle vi også evaluere på de kundskaber, vi har sat til side som ubetydeligheder, blot fordi vort tossede erhvervsliv og en enkelt afsporet faglig lærerforening råber gevalt. For så ville det nemlig være nødvendigt at anfægte vort højtbeundrede og tabubelagte uddannelsesødelæggende udelthedsprincip. De amerikanske test siger ikke noget om elevernes udbytte af undervisningen, forkynder professor Niels Egelund. Og anderledes kan denne udtalelse ikke forstås, end at kundskaber i vort lille naive land ikke spiller nogen rolle for elevernes undervisning. Og nu har vi lige fået detroniseret læreren. Så skal han vel ikke igen til at spille en rolle i undervisningen, bare fordi en simpel amerikansk fåretæller formaster sig til at udtale en selvfølgelighed om, at elevernes udbytte afhænger af, hvor effektivt læreren underviser, tordner Ole Harrit og erkender dermed, at lærerens centrale placering er afgørende for den kundskabstilegnelse, som Harrit ikke vil, og vi andre helst ikke må vide af.

Vagn Madsen

Brønderslev