Syndflod af spørgsmål

Agurketiden frembragte nogle rådne tomater. For eksempel gik Danmarks Pædagogiske Institut, der notorisk har er forskningsansvar, i pressen med aggressioner over for folkeskolen.

Den fingerede forskning skulle findes i bogen 'På det jævne og i det himmelblå', der netop (22. august 1996) er frigivet. I den mellemliggende tid har der været fri bane for alskens påstande.

'Den himmelblå' er fortrinsvis et opkog på tidligere udgivelser fra Danmarks Pædagogiske Institut og indeholder en sand syndflod af spørgsmål, som forskerne end ikke selv gider svare på.

Hovedproblemstillingen lyder: 'Noget kunne tyde på, at talenterne ikke har været tilstrækkeligt tilgodeset. I hvilket omfang har de da ikke været tilgodeset?' Svaret findes i slutningen af bogen, hvor det konkluderes: 'I Danmark viser en undersøgelse af tidlige læseres skolestart, at der også her er problemer, som har at gøre med, at ikke alle elever får de nødvendige udfordringer.'

Ved videnskabelige problemstillinger skal dokumentationen lægges frem, og der skal være en indre sammenhæng mellem de stillede spørgsmål og det fremkomne svar. Ved almindelig kritisk gennemlæsning af bogen fremgår det, at dokumentation mangler. Som andenhåndsviden refereres, at 35 børn af 200 har fortalt om en negativ reaktion. Hvis ophavsmanden står inde for sine kilders pålidelighed, ville det være på sin plads, hvis ophavsmanden uddybede disse 35 børns udsagn og satte en negativ reaktion ind i en større sammenhæng. Enhver brugerundersøgelse i et demokratisk samfund vil indeholde forskellige grader af tilfredshed og utilfredshed. Kun totalitære regimer kan fremvise lutter tilfredshed over hele linien.

Ud over 35 børn, der over for en psykolog har givet udtryk for en eller anden grad af utilfredshed, er det ikke muligt at finde noget i bogen, der kan begrunde Danmarks Pædagogiske Instituts konklusion og grove udfald i agurketiden.

Det er tværtimod således, at bogens egne oplysninger dementerer de fremkomne påstande. Lærerne Jytte Lau og Poul Erik Pagaard tegner et portræt af de velfungerende elever og kan berette, at disse elever har et særdeles godt forhold til skolen (side 48).

Det er besynderligt, at forskningsmidler bliver brugt til produktion af rådne tomater og andet kasteskyts.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte