Svar til Ole Gottliebsen
Jeg er glad for, at du, Ole Gottliebsen, som har sæde i en af de mange massørforeninger, reagerer på artiklen 'Massage i frikvarteret' (Folkeskolen nummer 13). Jeg vil gerne medgive dig, at man skal vide, hvad man gør, når man giver massage, og selvfølgelig skal det forsikringsmæssige være i orden. Begge dele er i skønneste orden. Når det er på plads, så håber jeg, artiklen kan være med til, at skoleledere og lærere kan se mulighederne i en udvidet personalepleje.
Når du er kommet dig over 'fagbladets manglende faglige bevidsthed', så prøv at se ideen og benyt chancen til at få dine medlemmer ind i folkeskolen. Det vil de og lærerne og dermed også eleverne blive glade for.
Jakob Buhrkall
Jægerspris
Svar til Ole Gottliebsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.