Debat

Svar til Mette Deding, SFI

Elevernes oplevelse af skoledagens længde har aldrig været mørklagt

Der er især to citater, som SFI hæfter sig ved:

1. »Viden bliver styret«
 Baggrunden er, at SFI-forskeren den 9. december tilbød at sende resultatet af elevernes svar på den længere skoledag til Folkeskolen. Vi fik at vide, at det bare lige skulle cleares med ministeriet. Senere fik vi så besked om, at vi alligevel ikke kunne få tallene.

2. »Elevernes oplevelse var forsvundet fra den officielle rapport«
 Formuleringen kan misforstås, indrømmer vi. Vi påstår ikke, at elevernes oplevelser nogensinde har været med i rapporten - kun at der var blevet spurgt om det. Men vi citerer i øvrigt SFI-forskeren for forklaringen om, at det var en faglig vurdering, der lå bag, at tallene ikke var med.

Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør