Svar fra DLF

I Folkeskolen nummer 13/96 havde jeg et indlæg, der hed 'Nedturen fortsætter - en uendelig historie' - hvori jeg påviste, at den nedsatte pensionsprocent - 57 - alene i forbindelse med reguleringsordningen i 1996 ville koste pensionisterne 500 kroner per år. Jeg formodede, at Danmarks Lærerforenings sekretariat ville kunne oplyse de nøjagtige tal, ligesom jeg bedyrede, at jeg gerne lod mig belære på den vis, at jeg havde misforstået noget, så pensionisterne fik alle deres penge.

Mit synspunkt var naturligvis det, at det var bedre, at jeg havde uret, og pensionisterne derfor fik udbetalt alle pengene, end at jeg havde ret, og reguleringen forsvandt ud i den blå luft.

'Svaret' stod at læse i samme nummer af Folkeskolen . Det var udformet af konsulent (konsulent = sagkyndig rådgiver!) Poul Werner Hansen, og det var skruet så finurligt sammen, at jeg stadig ikke forstår, at det har noget som helst med mit indlæg at gøre.

Men måske gør jeg konsulenten uret. Der kan jo være sket en fejl fra redaktionens side, idet den kan have sendt et forkert indlæg til konsulenten; eller måske har mit indlæg ikke været helt klart, så konsulenten har misforstået min hensigt; ja måske er jeg bare så dum oven i hovedet, at jeg ikke forstår 'svarets' sande kvalitet.

Men kan du så ikke, sagkyndige rådgiver Poul Werner Hansen, bare sige os pensionister, om vi får de 500 kroner, eller om vi ikke får dem. Det har jo enorm betydning for cirka 10.000 pensionister i DLF. (I virkeligheden drejer det sig jo om, at alle generelle tillæg fremover vil blive reduceret fra 67 procent til 57 procent. Det er noget, der virkelig batter.)

For øvrigt er det mig stadig en kilde til undren, at der er folk i vores ledelser, der opfatter os som modspillere, der skal jordes, i stedet for medspillere, der prøver at skaffe ammunition til den fortsatte udvikling

Finn Andersen

Herlev

Svar:

Hvis man alene tager udgangspunkt i dine præmisser, nemlig at den maksimale alderspension (37 års pensionsalder) nu er 57 procent af den pensionsgivende løn mod tidligere 67 procent, har du selvfølgelig ret i, at der beløbsmæssigt udmøntes 10 procent-point mindre af eventuelle lønstigninger.

Dine præmisser skal dog suppleres med det faktum, at alderspensionen ikke tidligere blev udbetalt som 67 procent af lønnen. Den udbetalte pensions størrelse var nemlig bestemt af to størrelser, et positivt 'tabelpensionsbeløb' (dine 67 procent) kaldet pension og et negativt samordningsbeløb. Ved regulering af pensionen reguleredes begge beløb.

Ved maksimal alderspension udgjorde samordningsfradraget cirka 18 procent af denne, hvilket vi kan lade indgå i nedenstående regneeksempel vedrørende pensionseffekten af en regulering af den pensionsgivende løn (og samordningsfradraget) på to procent.

Eksempel:

Pension: 122 kroner - samordning: 22 kroner = udbetalt 100 kroner, lig med pension efter de ny regler (dine 57 procent)

Efter stigning:

Pension: 124,44 kroner - samordning 22,44 kroner = udbetalt 102 kroner. Det udbetalte beløb sted altså kun med 2 kroner selv om 'pensionen reguleredes med 2,44 kroner.

Det ses umiddelbart, at der er samme effekt efter de nye regler, hvor en udbetalt pension på 100 kroner også stiger til 102 kroner ved en stigning på to procent i beregningsgrundlaget.

De nye regler giver således ikke mindre pensionsdækning af ændringer i den pensionsgivende løn, end de gamle regler gjorde, når man ved sammenligningen medtager samtlige forhold, herunder den regulerende effekt af det nu afskaffede samordningsfradrag.

Jeg skal selv - forhåbentlig - have tjenestemandspension om nogle år, så jeg er lige som du interesseret i, at tjenestemandspensionen er så god som mulig, og jeg opfatter i den forbindelse pensionistgruppen som medspillere, der til stadighed forsøger at forbedre pensionen.

Det er en politisk beslutning, at den maksimale tjenestemandspension nu udgør 57 procent af den pensionsgivende løn. Selvfølgelig kan der ændres på en sådan beslutning, men som altovervejende hovedregel skal der 'betales' for at få sådanne ændringer.

Pensionistgruppen kan - og gør det allerede - lige som andre grupper opstille krav om forbedringer i (tjenestemands)pensionerne, eksempelvis krav om forbedret pensionsdækning i relation til lønudviklingen.

Poul Werner Hansen

konsulent, DLF's sekretariat