Surt show!

KL har endnu en gang ladet sig lokke i regeringsfælden og indgået en økonomiaftale, der vil udstille dem som skurkene, men hvad værre er, de lader os - de kommunalt ansatte - betale prisen.

Vi ryger på smalkost igen igen. Kommuner, der i forvejen døjer med en trængt økonomi, får med den nye aftale udsigt til endnu et rædselsår. Det går over min forstand, at KL finder sig i at blive trukket rundt i manegen som en tøjret cirkushest.

Claus Hjort Frederiksen stråler: Det er endnu en gang lykkedes for ham at overbevise KL om, at de samme penge kan bruges igen og igen. »Vi kan fortsat udbygge velfærden, vi skal afbureaukratisere, digitalisere og effektivisere, og så må kommunerne bruge lige så mange penge på velfærd i 2012, som de har gjort i 2011«.

KL erkender, at kommunernes råderum er inden for de stramme rammer, som vi kender i dag.

Der er ingen tvivl om, at vi rundt om vil komme til at opleve endnu en sparerunde, hvor prisen er færre lærere og resurser til at bringe folkeskolen i verdensklasse.

Balancen mellem resurserne og kravene/forventningerne er simpelthen ikke til stede.

Jeg havde forventet mig mere af KL i forhandlingerne med regeringen. Selvtilstrækkeligheden har nået sin grænse. Vi må forvente og forlange en mere kollektiv tilgang til at bringe den danske økonomi på fode.

Lad os nu få det valg - lad borgerne tale, og så må vi ud fra de nye konstellationer, der måtte opstå, sammen få bragt orden i tingene.

I gør, hvad I kan som aktive i folkeskolen, men de vilkår, der bydes, er mange steder uanstændige. Men forfald ikke til en »ligeglads«-tankegang. Der sker ikke den nødvendige udvikling, hvis vi forfalder til at være ligeglade med det, der sker omkring os og for den sags skyld også ude i verden. Vi skal reagerer, gøre noget ved det, hvis vi vil have, at der skal ske noget andet. Vi kan ikke bare vente på, at der kommer nogen og rager kastanjerne ud af ilden for os. Vi må selv tage fat. Der er nok, der er ligeglade, nok, der eksempelvis smider deres affald ud ad vinduet.

Jeg tror, der er meget, vi gerne vil have anderledes, så vi må engagere os, når valgkampen kommer. Sandsynligvis bliver det først efter ferien, men så må vi alle engagere os. Vi må gå i dialog med politikere, men også med vores medborgere. Det er dem, der har stemmeretten, dem, der afgør, om folkeskolen skal have en chance for at komme i »superligaen«.

God ferie og god valgkamp, når den kommer.