Styring uden rammer er ikke ledelse …

Eleverne skal kunne regne med de rammer, læreren giver, men læreren skal også kunne regne med de rammer, udfoldelsen skal ske inden for. Det må gælde hele vejen i hierarkiet.

En god leder udstikker rammer, mens andre blander sig i udførelsen af opgaven til stor irritation for dem, der skal ledes.

Indblanding og detailstyring findes desværre på alle niveauer fra Bertel Haarder og nedefter, og så vidt jeg kan læse, er det også, hvad KL søger mulighed for med sit oplæg til de næste overenskomstforhandlinger.

Ledelse er et af lærernes meget vigtige redskaber, som professor Mads Hermansen da også peger på i interviewet i Folkeskolen nummer 8.

Den megen debat om, hvem der er de gode lærere og hvem ikke, har fået en ny drejning.

De vidt forskellige gode lærere, jeg har mødt, har haft netop det til fælles, at de tog ledelsen af klassen og undervisningen på sig.

I det perspektiv forstår jeg, hvorfor jeg selv har lært så meget i skolen, selvom jeg ikke brød mig om lærerne. Det var i hvert fald ikke deres underholdningsværdi, der gjorde det.

Myten om, at man kun kan lære noget af en, man kan lide, passer simpelthen ikke. Dens oprindelse kender jeg ikke, men den har medvirket til en ynkelig jagt på og efterspørgsel efter populære lærere.

Lærere er ofte gode ledere selv og kan derfor ikke udholde dårlig ledelse, men trives derimod og udvikler sig under god ledelse. Sådan er det også med eleverne.

Når man kender råderummet, kan kreativiteten udfoldes, mens usikre rammer og krav blot fører til stress og tvivl om, hvorvidt det, man gør, er godt nok.

Ledelse burde være et meget vigtigt fag i læreruddannelsen.

Derfor er det helt ovenud absurd, at KL lægger op til at indskrænke lærernes råderum for at kunne give lederne mere rum for ledelse.

Styring uden rammer er ikke ledelse, det er misbrug af mennesker som værktøj i eget projekt