Strøtanker om OK-afstemning

Tre ud af fire lærere er utilfredse med OK18-forliget, viser en ny Gallup-undersøgelse ifølge Berlingske. Alligevel vil kun hver femte lærer stemme nej.

I Politiken kunne man for nylig læse, at 79 procent af 68 adspugte kredsformænd vurderer, at pilen peger i retning af et ja, hvilket bl.a. KL´s topforhandler Michael Ziegler(K) er vældig godt tilfreds med.

Mange ja-sigere sætter deres lid til, at den nedsatte kommision kan give folkeskolen en ny start, mens de skeptiske betragter denne kommission som en syltekrukke.

Hvorom alting er, så kunne noget tyde på, at det er lykkedes Anders Bondo Christensen og Niels Chr. Sauer m.fl. at tale "gemytterne" til ro og acceptere den sørgelige kendsgerning, at lærerne endnu en gang ikke fik nogen arbejdstidsaftale. På trods af, at der nede i maskinrummet er i tusindvis af segnefærdige, stressramte og frustrerede lærere, der dag ud og dag ind døjer med urimelige arbejdsvilkår bl.a. som følge af en underfinansieret folkeskolereform. Hvor mange af vores kompetente kollegaer smider håndklædet i ringen eller finder nye græsgange inden år 2021?

Det forlyder, at lærernes protest-nej er ved at blive til et pragmatisk ja. Jeg har endog hørt om lærere, der vil afgive et lille ja, et tøvende ja og sågar et ja med blødende hjerte.

Er det perspektivløst at stemme efter sin overbevisning? Det synes jeg ikke. Derfor lytter jeg til min mavefornemmelse og stemmer nej.