Strategisk ledelse - ikke bare et modelune

Strategisk ledelse er blevet et nyt begreb, der oftere og oftere nævnes i forventninger til skoleledelsen. Er det nu et nyt modelune, er det gammel vin på nye flasker, eller er det et begreb, en måde at lede på, som er med til, at opgaven som skoleledelse løses bedst muligt?

Oftest har man hørt begrebet strategi brugt i militæret og i forbindelse med planlægning i den private sektor.

I den private sektor anvendes begrebet ofte i forbindelse med overvejelser om at vinde markedsandele, ligesom når man i krig vurderer modstanderens styrker og svagheder på de forskellige områder.

Når vi taler om strategisk ledelse i folkeskolen i dag, skyldes det ikke konkurrence, men i høj grad den øgede decentralisering, den øgede politiske opmærksomhed på skolens virke og dens resultater og den øgede opmærksomhed, der er på skolen og dens udvikling i det omgivende samfund.

Det er et krav og en forventning, at skolen forholder sig åbent til sine omgivelser. Den tid, hvor skolen kunne lukke sig om sig selv, og hvor ledelse og medarbejderne selv bestemte udviklingen, er forbi. Det er vigtigt, at både skoleledelsen og skolens medarbejdere ser sig som en del af en politisk styret organisation med en tæt kontakt til forældre og andre interessenter. Det betyder, at skoleledelsen skal forholde sig til de krav og forventninger, der stilles fra stat, kommune og forvaltning fra forældre, fagforeninger og diverse andre interesseorganisationer og at skoleledelsen skal forholde sig til medarbejdernes evne og vilje til at leve op til kravene og forventningerne.

For at kunne håndtere dette, uden samtidig at være i defensiven, må skoleledelsen være aktiv i det politiske system, blandt andet ved at indgå i diverse udvalg i forvaltningen.

Skoleledelsen må med andre ord se sig i centrum for forventninger, krav og begrænsninger fra det politiske system, fra civilsamfundet (forældre, borgere, organisationer med videre) og fra medarbejderne.

Ledelsens opgave er at implementere, involvere og intervenere. Strategisk ledelse består i at vurdere omgivelserne, de krav og forventninger, der kommer herfra, vurdere, hvornår og hvordan man skal gå ind og påvirke meninger og beslutninger. Den strategiske ledelse består i at kunne vurdere sin skoles evne og vilje til at implementere omgivelsernes krav (organisationens kapabilitet). Den strategiske ledelse består i at sammenholde krav og kapabilitet og på baggrund heraf vurdere, hvordan skolen bør udvikle sig.

I dette arbejde har ledelsen en række håndtag eller værktøjer. Det drejer sig blandt andet om videnledelse, personaleledelse, kvalitetsledelse, kompetenceudvikling, lederen som historiefortæller med videre. Strategisk ledelse drejer sig med andre ord om at kunne analysere, planlægge og vurdere, hvilke handlinger der skal iværksættes, for at implementeringen kan lykkes.

Grundlæggende er involvering af medarbejderne det mønster, der i skolen giver den bedste implementering og udvikling. Fordi der her ligger en enorm erfaring, viden og mange potentialer og fordi det er i dialog og i mødet mellem de mere teoretiske målsætninger og de mere konkrete erfaringer, at den mest fornuftige og den bedst anvendelige praksis udvikles til glæde for vores målgruppe eleverne.

Det er skoleledelsens opgave at formidle opad i systemet, når og hvis politiske mål er uhensigtsmæssige eller direkte uheldige, men det er også skolelederens opgave at implementere de politiske mål på skolen på trods af eventuel modstand.

Den strategiske ledelse skal i forbindelse med udvikling af skolen til en vis grad kunne forudse den modstand, der vil opstå og modstand mod en bestemt forandring vil der altid være.

Strategisk ledelse er et overbegreb for skoleledelsen, det er beskrivelsen af den del af ledelsesopgaven, der drejer sig om at tolke omgivelserne, at tolke skolens evner og vilje og på baggrund heraf vælge det bedste værktøj. Alt dette for at opnå den bedst mulige folkeskole.

Strategisk ledelse er en ledelsesform, der, når sko­leledelsen magter det, foregriber, at man fremover skal læse, at skolelederne skal beskytte medarbejderne mod politikerne. Hvis skoleledelsen har formået at praktisere strategisk ledelse i forhold til omgivelserne, så har skoleledelsen været inde og påvirke den politiske proces, så målene er afstemt efter skolens kapabilitet, eller skoleledelsen har været inde og sikre, at skolens kapabilitet er tilpasset de nye krav.

Begge dele er nødvendige.