Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Storebror ved bedst

Lars Pedersen
Start debatten
2. november 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Overskriften indikerer, at DLF's hovedstyrelse tager vare på de små organisationer i Lærernes Centralorganisation, LC, og sikrer, at vildfarelser ikke finder sted. Devisen er åbenbart, at de fleste er de klogeste.

Folkeskolen nr. 44 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg er ikke medlem af DLF, men reagerer over hovedstyrelsens beslutning om at skrinlægge planerne om en større centralorganisation på grund af oplevelsen på det sidste møde i LC's forretningsudvalg og den lille gravskriftslignende notits i Folkeskolennummer 42 med overskriften 'Ingen ny centralorganisation' under 'Nyt fra hovedstyrelsen'.

På det seneste forretningsudvalgsmøde i LC var alle medlemsorganisationer minus DLF klart og varmt for en udvidelse af vores centralorganisation med CO2, hvor en meget stor del af medlemmerne er lærere ved erhvervsskoler. Klart en styrkelse af de lærerorganisationer i LC, som stadig har forhandlinger i Finansministeriet, og en styrkelse af de øvrige ikke-lærerorganisationer i Overenskomstansattes Centralorganisation, OC, som vi samarbejder med gennem TOK-forhandlingssamarbejdet.

I Løngangstræde 25 hedder det Fællessekretariatet for både OC og LC, og sådan fungerer det også. Der ydes her en meget høj service til både lærere og ikke-lærere, som er medlemmer af forhandlingsfællesskabet, og det bør udbygges med flere beslægtede organisationer i forhold til LC og OC.

Gravskriftet fortæller, at DLF's hovedstyrelse ikke kan anbefale, at LC udvides til en ny og større centralorganisation. Der har ikke været afstemning, gøres der opmærksom på. Så kan vi andre i LC - som klart har tilkendegivet vores positive holdning til en større centralorganisation - blot læne os tilbage og afvente, hvornår storebror igen tager en drøftelse på vores alle sammens vegne, som vi andre så kan tage til efterretning.

Det trøster mig dog, at kun cirka halvdelen af DLF's hovedstyrelse mener, at DLF vil få mere administration og ikke mere magt ved en fusion. Den anden halvdel mener, at de små organisationer vil blive styrket, administrationen formindsket, og at DLF's medlemmer på længere sigt vil vinde ved en styrkelse af centralorganisationen.

Eksemplet kan måske medføre en drøftelse i LC om, hvorvidt der er A- og B-medlemmer i LC. Forstået således, at der er stemmer, som betyder noget, og der er stemmer, som ikke betyder noget. Situationen er under alle omstændigheder uholdbar for de små organisationer i LC.

Lars Pedersen

formand for Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne, medlem af forretningsudvalget i LC

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Storebror ved bedst

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS