Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Stordrift og multiresistens

Forleden blev et længere indslag om forældrenes vandring mod friskolerne, eksemplificeret ved Nyborg Kommune, bragt i Nyhederne. Og det må da give stof til eftertanke!!!!

Jens Raahauge
Start debatten
7. november 2016, kl. 21:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg ved, det er usagligt. Men under et indslag i Nyhederne om den stigende tilgang til privat- og friskolerne på folkeskolens bekostning, fik en del af forældrenes argumenter mig til at tænke på tidligere tiders debat om overgangen fra landbrug med svinehold, hvor bonden kendte hvert eneste svin, til industrilandbrug, hvor det ikke er de firbenede svin, der er skyld i udviklingen af multiresistende bakterier.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Allerede inden udviklingen - og gælden - gik grassat, fastslog min dyrlægefar, at vi ikke skulle have nakkekotelletter, fordi de var tvangsmørnet af kanylerne. Og det var i midten af 1950'erne. Siden har mange grise hylet som stukne.

Mange bevidste forbrugere vælger i dag skovgrise fra Vasagård i Svaneke eller andre svin, der får lov til at udfolde sig uindustrielt.

Men skolerne skal være større og større - af hensyn til fagligheden, siger udvalgte eksperter og politikere. Men nok så mange opspærrede øjne og vrikkebevægelser med hovedet kan ikke skjule, at undervisningsministeren ikke er en del af løsningen, men en del af problemet, når hun beder folkeskolerne og kommunerne om at tage sig sammen og lytte til forældrene. Hun har helhjertet overtaget Antorinis fallitbo af en reform og taler i øvrigt selv om al den læring, hun fik oppe i Lemvig. Men mon ikke det er udtryk for en efterrationalisering, akkurat som Antorinis. Da hun forleden i en TV-udsendelse var hovedperson, takkede hun sin gamle lærer for al den læring, hun havde fået, men hendes elskede klasselærer slog fast, at det de gjorde dengang, ikke kunne ske i dag efter reformen og den lovindgribende følgesvend. Kære nuværende og tidligere ministre, I fik undervisning!!!!

Når nu de gode ministre i tide og utide trækker faglighedskortet, hvad har de så at have det i. De har indskrænket faglighedsbegrebet gennem indførelsen af målbare læringsmål på bekostning af undervisning. De har decimeret lærerens forberedelsestid. Og de har givet puljemidler til undervisningsmidler og portaler, der reducerer den pædagogik, der er uforberedt undervisningstid til, til overfladiskhed

Men der er en grund til, at folkeskolens lærerværelser står tomme, hvor de tidligere emmede af snak og samtale om elever, undervisning og helt uvedkommende ting. Sådan er det stadig på friskolerne! Og på samme tid er de faglige resultater slet ikke så ringe endda. Men i folkeskolerne sidder lærerne og forbereder sig i hjørner, kroge og bokse.

Forældrene sagde, at de valgte friskolerne på grund af nærhed - geografisk og i samværet, overskuelige klassekvotienter med videre. Men måske også for at slippe for tosprogede og inklusionselever, alle dem der ikke ligner dem selv.

Det minder mig om en gammel tv-udsendelse, hvor sociologen Verner Goldschmidt viste nogle elever fra Gentofte, der med plisserede nederdele og velfriserede ansigter var på besøg på Vestegnen for at se elever, "som de senere skulle være arbejdsgivere for".

Der er nok at tage fat på, hvis vi skal generobre de landvindinger, som skete i tiden mellem Goldschmidts Gentofte-historie og den gradvise underminering af lærerautoriteten, kulminerende med folkeskolereformen. Det forældrene efterspørger er gode undervisere (ikke læringsCoaches), overskuelighed og nærhed. Lad os så få splittet stordriftskolerne op og givet rum og plads til de, der udøver de pædagogiske professioner .

I en tidligere blog skrev jeg om en ledelse, som pressen ikke kunne komme i kontakt med, fordi de var på vej til den afdeling af skolen, hvor der var sket en ulykke. Siden hørte jeg i den nærliggende SuperBrugsen en mor fortælle, at der pludselig stod nogen, som så ud, som om de var vigtige. Det var ledelsen, fik hun at vide.

Jeg spørger bare: Hvad er det for en multiresistens, som lobbyorganisationen Bæredygtig Læring er ved at udvikle i den folkeskole, der hidtil har været den eneste samlende institution i velfærdsstaten Danmark?

Skriv jeres bud i kommentarfeltet. Så kan vi sende det til ministeren, som måske ikke får det at se, fordi anbefalingerne bliver justeret af en afaglig embedsmand.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Stordrift og multiresistens

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS