Stor politisk opmærksomhed på især fag-faglige dimensioner

Gennem en del år har der været stor politisk opmærksomhed på især fag-faglige dimensioner ved undervisningen i folkeskolen. Mange politiske initiativer har orienteret sig i den retning, dette kommer for eksempel til udtryk i initiativerne til udarbejdelse af kanon, udarbejdelse af fælles mål og nationale test.

Denne fokusering kommer yderligere til udtryk i, at elevernes præstationer på netop de faglige test og ved andre former for faglige bedømmelser skal indgå i den rapport, skolernes kvalitetsrapport, der en gang årligt skal udarbejdes af skolen, og som skolen stilles til ansvar for. Disse krav fortæller noget om, hvad der anses for kvalitet eller for at være et udtryk for kvalitet i skolen.

Fokuseringen på det mere indholdsmæssige ved skolen og undervisningen, får imidlertid indflydelse på skolens miljø og pædagogik, som jo i bund og grund er det, som skaber rammerne for børns udvikling, både socialt og mere fagligt.

Ud over at være fag og faglighed er skolen langt andet og mere i børns hverdag, og skaber rammer for børns udvikling på punkter, der kan anses for mindst lige så vigtige – således er der med de seneste revisioner af bekendtgørelsen også indføjet krav om, at resultater fra de obligatorisk trivselsmålinger skal indgå i kvalitetsrapporten.

Skolen kan give nogle vigtige oplevelser i barndommen og den tidlige ungdom af at høre til, at være en del af et socialt fællesskab, at føle sig anerkendt – men den kan også gøre det modsatte. Resultaterne fra trivselsmålingerne, der blev indført som et led i folkeskolereformen, viser netop, at skolen ikke for alle elever opleves som en ramme, der skaber trivsel.

At der er opmærksomhed på dette er positivt. Her tegner sig et område, der fremadrettet kan rettes større opmærksomhed mod, fokuseringen på børns trivsel i skolen er et godt og vigtigt skridt.