Da jeg som timelærer blev fastansat, gik jeg ned i udbetalt løn. Der skulle betales pensionsbidrag. Jeg fik kvittering på, at to procent og et arbejdsgiverbidrag var indbetalt. I hele min tjenestetid brugte staten omgående disse, mens de var mest værd. Senere faldt kvitteringen bort. Den var jo tilsyneladende overflødig og blev derfor glemt.
Ved den senere pensionering måtte staten derfor bruge skattebetaling. Pensionsformuen var jo brugt.
Min løn bestod af udbetalt løn og et ikke udbetalt pensionsbidrag. Baggrunden for min pension er i orden. Den er ikke en foræring, men en tilbagebetaling.
Aftalen er indgået mellem arbejdsgiveren og tjenestemanden. Den falder bort efter en overgangsordning og er erstattet af andre ansættelsesformers pensionsopbygning.
Må jeg samtidig erindre om, at folkepensionens grundbeløb i sin tid blev opnået ved en tilsvarende nedgang af pensionen. Også det er betalt.
Statstjenestemandens pensionsformue: Gemt og glemt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.