Spørgsmål og svar - Et bud på en National Sprogstrategi

Spørgsmål

Den 13.10.2016 henvendte formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG), Tine Jespersen, sig til undervisningsminister Ellen Trane Nørby med en reaktion på sammensætningen af den af Undervisnings- og Uddannelsesministeriets nedsatte arbejdsgruppe, der har til opgave at finde frem til anbefalinger for en fremtidig National Sprogstrategi. Af henvendelsen fremgik det blandt andet, at der ikke er repræsentation fra Folkeskolen/Grundskolen i udvalget og det på trods af, at folkeskolen er det sted, hvor grundlaget for alle fremtidige valg af fremmedsprog dannes. Uden en velfunderet basis, som eleverne eksempelvis får i tysk, og den inspiration der naturligt ligger i en engageret daglig undervisning, vil der være dårlige forudsætninger for det fremtidige valg i de uddannelser, der kommer i forlængelse af grundskolen.

Svar

Den 31. oktober får TLFG svar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Af svaret, stilet til formanden Tine Jespersen, fremgår det blandt andet, at undervisningsministeren er ”meget enig i, at det er væsentligt, at erfaringerne fra sprogundervisningen og viden om sprogfagenes stilling i grundskolen inddrages i gruppens arbejde” og det påpeges, at ”i udpegningen af arbejdsgruppens medlemmer har det været afgørende at sikre en bred sammensætning af personer med central viden om arbejdsgruppens opgave. Det gælder både, hvad angår viden om forskellige sprog og sprogenes stilling i et aftager-, leder- og praktikerperspektiv”, og Ellen Trane Nørby understreger, ”at det været vigtigt for mig at sikre, at arbejdsgruppen kan arbejde hurtigt og effektiv, og jeg har derfor valgt et relativt begrænset antal medlemmer. Derfor har det ikke været muligt at have alle relevante interessenter med i arbejdsgruppen. Derfor indgår der også i arbejdet med at udvikle en national sprogstrategi andre former for involvering af centrale aktører. Som I ved, har ministeriets embedsmænd blandt andet afholdt møder med faglige foreninger i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser.” Undervisningsministeren slutter sit svar således: ”Når det gælder jeres konkrete ønske til repræsentanter for folkeskolens tysk og engelsk fag i arbejdsgruppen, kan jeg nævne, arbejdsgruppen rummer blandt andre Anne-Marie Fischer-Rasmussen, som har særlig viden om læreruddannelsen og tyskfaget i grundskolen, og Dorte Maria Buhl Sandahl, læringskonsulent for engelsk, fransk og spansk og indtil juli 2016 folkeskolelærer, engelsk vejleder og kommunal fremmedsprogskonsulent. Derudover er ministeriets grundskolekontorer repræsenteret i arbejdsgruppen med embedsmænd og kontorchefer. Endelig vil jeg nævne, at arbejdsgruppens formand, Hanne Leth Andersen, også var formand for arbejdsgruppen, der udviklede fælles mål i forbindelse med folkeskolereformen i 2014, og at arbejdsgruppen har mulighed for at inddrage særlige ressourcepersoner på møderne og i det øvrige arbejde. Jeg har derfor tillid til, at sprogfagenes rolle i grundskolen varetages godt med den nuværende sammensætning og med de muligheder, som arbejdsgruppen har for at involvere relevante personer i arbejdet.”

Fagenes stilling

Tysklærerforeningen for Grundskolen har tidligere over for undervisningsministeriet på et dialogmøde den 5. oktober, som det også fremgår af ministerens svar, afleveret en række anbefalinger, der afspejler foreningens sprogpolitik. På mødet gjorde vi klart, at engelskfaget ikke har problemer. At gøre mere for engelsk her og nu vil, som Niels Christian Sauer, DLF, tidligere har udtalt være det samme som at forgylde vandhanerne på drengetoiletterne. Engelskfaget har “ingen problemer” i grundskolen. Faget har mange flere timer end de andre fremmedsprog, den mundlige 9.klassesprøve er obligatorisk. Også uden for skolen modtager eleverne en massiv engelsksproget påvirkning/indlæring mht. engelsk. Elevernes mundtlige prøvekarakterer ligger ved 9.kl.-prøven helt i top i forhold til samtlige andre fag i folkeskolen.

Tysk og fransk har store udfordringer. Den største udfordring er, at eleverne mangler succesoplevelser i udskolingen. De mundtlige tyskkarakterer ved 9. klasses prøven ligger helt i bund i forhold til samtlige andre fag i folkeskolen. Franskkaraktererne ved prøven ligger ikke meget højere. Spansk er stort set ikke-eksisterende i grundskolen. Et særligt problem er, at den nuværende model vedr. 2. fremmedsprog betyder, at næsten ingen elever har mulighed for at få tre fremmedsprog i grundskolen. Skolerne bestemmer selv, hvilke valgfag de vil oprette. Meget få skoler tilbyder fremmedsprog i rækken af valgfag. På de skoler, der tilbyder valg mellem fransk og tysk fra 5. klasse, bliver modellen derfor de facto en fravalgsmodel. Den elev, der vælger tysk, kan ikke få fransk og omvendt. Den mundtlige udtræksprøve er et selvstændigt problem. Eleverne tager ikke prøven seriøst. Alt for mange elever - som ofte mangler succesoplevelser i faget og frygter dårlige karakterer ved prøven - satser på, at faget ikke udtrækkes og forbereder sig derfor alt for sent til prøven. Lærerne er desuden “ude af træning” mht. at føre eleverne op til prøven. Den manglende succes i tysk og fransk i grundskolen betyder, at mange elever ikke ønsker at vælge disse sprog som fortsættersprog i gymnasiet. De vil “viske tavlen ren” og vælger derfor i stedet ofte spansk som begyndersprog. Den nye folkeskolelov medførte ikke en markant styrkelse af 2. fremmedsprog. Den tidlige sprogstart i 5. klasse er positiv. Nedskæringerne i timetallet gør det til gengæld sværere at skabe succesoplevelser for eleverne i udskolingen. Det nye lovforslag vedr. gymnasierne vil forværre situationen for udtræksfagene i grundskolen. Det ensidige fokus på karaktererne i de prøvebundne fag som adgangskrav til gymnasiet vil svække udtræksfagene tysk og fransk yderligere.

Lærernes kompetencer

Selv om tysk- og fransk i grundskolen i henhold til oversigten over “kompetencedækningen” er blandt de bedst dækkede fag, må vi jo spørge, om tysk- og fransklærerne ikke skal blive langt dygtigere? Det mener undervisnings- og udenrigsministrene. Men hvordan er mulighederne for efter- og videreuddannelse, inspirationskurser og faglig sparring? Mulighederne er over en årrække blevet kraftigt forringede! Tidligere tilbød Danmarks Lærerhøjskole fx en mængde tyskkurser i afdelinger over hele landet. “Afløseren” DPU tilbyder INGEN videre- og efteruddannelse i tysk overhovedet! Tidligere understøttede undervisningsministeriet de faglige foreningers kursusvirksomhed (“underskudsdækningen”). Denne støtte er helt bortfaldet, og foreningernes kursusmuligheder for sproglærerne er dermed stærkt begrænsede. Centraler for undervisningsmidler er blevet nedlagt. Den fysiske afstand til de tiloversblevne centraler er blevet længere for mange lærere. CFU København tilbyder i år kun ét tyskkursus, og der er kun 20 deltagere fra hele hovedstadsområdet - selv om der ingen deltagerbegrænsning er! Næste år udbydes der også kun ét tyskkursus!

Løsningsmuligheder

TLFG har en række forslag til Løsningsmuligheder for grundskolen:

Modellen, som løser alle problemer for fremmedsprogene:

1. Engelsk beholder sin priviligerede status.

2. Tysk bliver det obligatoriske 2. fremmedsprog for alle elever.

3. Fransk og spansk styrkes som 3. fremmedsprog, som alle elever skal have mulighed for at vælge. Vedrørende spansk: faget skal “udvides”, så det omfatter alle tre kompetenceområder og kan afsluttes med en “fuld” 9.-kl.-prøve, som i niveau og omfang svarer til prøven i tysk og fransk (så både tysk, fransk og spansk kan vælges som fortsættersprog i gymnasiet). For at alle elever reelt også har mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog, skal det være obligatorisk for alle skoler at tilbyde fransk og/eller spansk som valgfag i rækken af valgfag i 7.-9. klasse.

Timetallet

Skoledagen kan ikke gøres længere for alle elever. Derfor kan der ikke generelt tilføres flere timer til fremmedsprogene, selv om det er et problem for tyskfaget, at der kun er 3 lektioner i 8. og 9. klasse. Eneste nødvendige undtagelse: Tredje fremmedsprog (fransk/spansk) som valgfag i 7.-9. klasse: Timetallet øges fra 240 timer til 270 timer.

Prøverne

Prøven i 3. fremmedsprog er frivillig. Tysk ligestilles rent prøvemæssigt med engelsk, således at den mundtlige tyskprøve bliver obligatorisk (den skriftlige tysk- og engelskprøve forbliver i udtræk). Begrundelse: Når der nu ikke generelt kan tilføres flere lektioner til tyskfaget, er prøverne det vigtigste organisatoriske håndtag, der kan skrues på for at styrke tyskfaget. Ændringen vil betyde en enorm saltvandsindsprøjtning for faget! Den holdning deles af samtlige tidligere fagkonsulenter i tysk siden 1975. Tysklærerforeningen for Grundskolen har iværksat en underskriftsindsamling, hvorigennem tysklærerne ønsker at markere, at tyskfaget skal styrkes, og de mener, at en obligatorisk mundtlig prøve her er et brugbart instrument. Underskriftsindsamlingen fortsætter og vil senere blive overgivet til undervisningsministeren og folketingets partier.

Økonomi

Ovennævnte model er langt billigere end den model, vi ovenfor har kaldt “fravalgsmodellen” med tysk/fransk fra 5. klasse, og som i dag kun giver mulighed for to fremmedsprog for de allerfleste elever. Skal skolerne tilbyde to fremmedsprog ved siden af engelsk fra 5. klasse, koster det 360 timer, hvis der oprettes et enkelt ekstra hold. Fransk/spansk som valgfag i 7.-9. klasse koster 60 timer ekstra i forhold til andre valgfag. Med vores foreslåede timeforøgelse koster et valgfagshold i fransk/spansk 90 timer ekstra. Besparelse i forhold til den nuværende fravalgsmodel: 270 timer pr. hold.

Konklusion

Modellen giver flere fremmedsprog for færre penge! Den styrker det naturlige 2. fremmedsprog tysk. Den styrker fransk, som i dag kun tilbydes i dele af landet, og den styrker spansk, som i dag stort set er ikke-eksisterende. Endvidere giver modellen mulighed for, at alle sprog kan vælges som fortsættersprog i gymnasiet. For tysk vil en obligatorisk mundtlig prøve betyde, at der er mulighed for at sætte en positiv spiral i gang med succesoplevelser for de elever, som i dag får så ringe karakterer i tysk, at de i stort tal fravælger sproget i gymnasiet.

Lokale initiativer

Tidligere tyskundervisning i Sønderjylland (nogle steder fra 1.klasse) og tidligere tyskundervisning i nogle privatskoler er modeller, der kan tjene som inspiration andre steder i landet, således at tysk kan tilbydes fx fra 4. klasse ved at bruge nogle timer fra den understøttende undervisning.

Det er TLFGs håb, at ovenstående forslag og synspunkter vil indgå i overvejelserne, når arbejdsudvalget for en National Sprogstrategi for alvor trækker i arbejdstøjet.