Spørge Søren

Nu skal jeg fortælle Jer om Søren

Søren, han var lærer i Hobro.

Plaged' all´ elever med sin spørgen,

fra han mødte og til klokken to.

Eleverne de blev så trætte af det,

Synes næsten han var helt besat.

For han spurgte ikke bare vattet,

De skul´ vide alting: dit og dat.

Hvorfor har den ligning ingen løsning?

Hvorfor fælder vi så meget skov?

Hvorfor er det godt med overøsning

af gode ord, der dog kan gøre flov?

Hvad betyder ordet: demokratisk?

Hvordan løser vi den her konflikt?

Hvordan staver du til antikvarisk,

er jeres ret og jeres pligt?

Men det var hr. Egelund for dårligt,

derom også PISA gav besked.

”Undervisningen er uvilkårligt

alt for slap og uden faglighed”

.Så en dag blev det KL for meget,

Søren blev lockoutet og fik smæk.

Nu blev Sørens arbejd´ målt og vejet:

tiden uden klassen, den skul´ væk!

Og nu lå han så som redt i møjet

grædende på sine bare knæ:

”Alle ferierne de er nu røget,

jeg er bare et lille bitte fæ!”

”Hvorfor får jeg ingen ros og tillid,

hvorfor må ej forberede mer'?

Hvorfor har jeg dog så ondt i numsen,

jeg skal aldrig spørge fjollet mer'”.

Nu er Søren så normaliseret,

terper ord på klassen dagen lang.

Dog er Søren også deprimeret:

"Frihed" - har en ganske særlig klang!

Med solidarisk hilsen

Frank Zenas