Specialundervisning og kriminalitet

Det stigende pres på danske fængsler skyldes, at kriminaliteten er et stigende problem. Den grove kriminalitet udstilles i medierne, og jeg får derfra det grovkornede indtryk, at kriminelle mangler normer og respekt. Blandt fængselsindsatte er der en overrepræsentation af psykiatriske diagnoser. En løsning på kriminaliteten kunne være mere vidtgående specialundervisning i folkeskolen.

Jeg arbejder med normaltbegavede børn inden for det autistiske spektrum og ADHD. Dette felt debatteres, og KL har set lyset. Hvis specialundervisningen reduceres, vil det hjælpe kommunernes økonomi. Dette tunnelsyn er naivt og både en samfundsøkonomisk og menneskelig katastrofe for de børn og unge, det går ud over.

Den stigmatisering, der er fremme som forklaring på den stigende kriminalitet i Danmark, bunder ikke alene i social arv og gensidig kulturel respektløshed, men skyldes også manglende erkendelse af psykiatriske diagnoser. Det kunne være interessant at få undersøgt, om kriminalitet hænger sammen med disse unges adgang til en kvalificeret specialundervisning, som blandt andet har det mål at undgå stigmatisering. Nedskæringer af specialundervisningen til normaltbegavede børn får den direkte konsekvens, at mange bliver kandidater til de kriminelle miljøer. Børnene bliver ikke bekendte med deres vanskeligheder og dermed ikke i stand til at kompensere for dem. Specialundervisningen er i kommunerne efterhånden så skrabet, at der ikke er midler til at undgå stigmatisering, og de unge har ikke mange alternativer til en kriminel karriere, da de ikke er ønskede på uddannelser og på arbejdsmarkedet.

Om 1,5 år giver kommunalreformen kommunerne det suveræne ansvar for al specialundervisning til ovennævnte handikapgruppe.