Hos os har vi efterhånden den tradition at vi laver disse små juletræer med 4/5 årgang, og vi starter med at finde grene i efteråret. Herefter måles de ud og saves i de stykker som hver elev skal bruge til sit træ. Forinden har vi snakket om størrelse og antal grene. Grenene sømmes fast på stammen.
De laver også en fod. Den kan laves af det reste træ man evt har liggende eller hvis man har fundet en tyk gren som kan saves i skiver til formålet. Foden slibes og nogle vælger også at male den eller brænde mønster på den.
Når foden er monteret, er eleverne klar til at begynde på mini julepynt. Skabelonerne har vi selv lavet, og eleverne fornyer dem selv efterhånden som de bliver slidt.
Vi bruger filt, både tyndt og tykt, stof, garn, sytråd og perler. Eleverne klipper fx skøjten dobbelt og syr den sammen. Clipsen sættes i og "hviler" på syningen i bunden.
Små juletræer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.