Skønne, engagerede studrende!
Jeg har glædet mig til dette sidste modul med holdet! Jeg befinder mig i den meget priviligerede situation, at de allerfletse af de studernde, jeg møder i tyskundervisningen, er "tændte" og engagerede. Holdet på modul 3 er præget af en dejlig ånd, de er aktive, godt forberedte og deltager ivrigt i diskussioner - de har udviklet sig rigtig godt, siden de fleste af os mødtes på første modul.
Et efterår uden tysk
De 24 studerende har ikke haft tysk i efteråret. De har haft andre fag, og de har været i praktik, en del af dem i udlandet. Derfor har der været 8 måneder uden tyskundervisning, så det bliver spændende at se, hvordan det står til især med de kommunikative færdigheder: Hvor meget af det tyske sprog skal hentes frem igen fra "glemslen" - og hvordan står det til med fluency og korrekthed i den studerendes mundtlige og skriftlige produktion?
Modul 3: Tyskundervisningens mål, metoder og materialer
Som overskriften fortæller er der i modul 3 fokus på målformulering, metoder og analyse af lærebogsmaterialer. Som i de andre moduler præsenterer de studerende i små grupper en teoretisk tekst, ligesom de i grupper analyserer et lærebogsmateriale, som de fremlægger for holdet. På denne måde arbejder vi med den femte kommunikative færdighed: præsentation - og selvfølgelig didaktisk tænkning. Et gennemgående element i modulet er også udarbejdelse af seks diskussionsspørgsmål til den mundtlige del af kompetencemålsprøven, der danner grundlag for lodtrækning til en 24-timers prøve i juni.
Kompetencemålsprøven lurer i horisonten...
En eksamen forude plejer at fremkalde en hektisk stemning og eksamensstress... Tiden er knap, vi har stadigvæk meget vi skal nå - det vil I komme til at høre mere om her på bloggen!
Slutspurten er begyndt!
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.