Slip bagsædebørnene fri

Jeg vil i det følgende kort nuancere billedet af bagsædebarnet samt udvide begrebet, så både forældre, lærere og pædagoger kan genkende sig selv og børnene i deres hverdag med omtalte individsegment. Ydermere vil jeg give et bud på, hvordan vi skaber sundere, mere robuste og selvstændige børn og unge.

En stor international rapport fra 2019 udgivet i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet Child And Adolescent Health, konluderer, at 78% af drengene og 85% af pigerne i Danmark mellem 11 og 15 år bevæger sig under sundhedsorganisationen WHO’s anbefaling på en time om dagen. Et dansk studie foretaget af Sundhedsstyrelsen bekræfter tallene https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Fysisk-aktivitet-og-stillesiddende-adfaerd-blandt-11-15-aarige. Der er ingen grund til at tro, at tallet har ændret sig fordelagtigt under Corona-pandemien, hvor de formelle fritidsaktiviteter har været lukket ned.

Rapporten harmonerer skræmmende nøjagtigt med scenariet, der udspiller sig i min hverdag med børn og unge mennesker, hvor stadig flere har dårlig kropsholdning, for høj fedtprocent og stakåndende lavt kondital. Ved egen observation formår hver femte pige ikke at løbe 400 meter svarende til en omgang på løbebanen - end ikke i eget tempo. Uviljen til bevægelse demonstreres regelmæssigt. Ugentligt afspejles det i højt fravær i idrætstimerne, glemt tøj samt ikke mindst årligt på årets mest underholdende, kreative og travleste dag i kontaktbogen, Skolernes Motionsdag. På denne dag understreger forældrene den helt åbenlyst manglende ansvarstagen for deres egne børns helbred ved at fritage dem grundet mere eller mindre selvopfundne småskavanker, der bunder i konfliktsky, energiforladt, kortsigtet og misforstået pædagogik. Vi bør vove at føle os uelsket indimellem, tage ansvaret for at gøre det rigtige, når børnene ikke selv kan og tænke mere langsigtet, end børnene formår.

Det er den samme indstilling, der gør sig gældende i transporten af barnet, hvor forældrene fratager barnet den værdi og selvværd, der ligger i og kommer af at kunne fragte sig selv rundt. Oplevelsen af “jeg gjorde det, og jeg gjorde det selv”. Det er en selvfølge for nogen, kinesisk for andre.

Min udvidede begrebsforståelse af bagsædebarnet ligger fx også i den obligatorisk medbragte telefon/ipad på bagsædet, der blokerer udsynet. Oplevelsen af verden gennem “TikTok” eller “Reels” på Instagram bliver en pseudo-forestilling af virkeligheden, hvor det underholdende, men passive medieforbrug i bedste fald er uskadelig og ligegyldig støj. Det enkelte klip er fragmenteret specialisering, men uden integrering i den virkelige verden, og fokus for det unge menneske bliver individualisering uden fælles emergerende kulturværdier og uden egentlig samfundsviden.

Den form for bagsædeeskapisme ses tydeligt i mødet med de unge mennesker som hullet almen viden, sløset geografisk retningssans og ikke mindst en overraskende blodfattig ansvarstagen for egen tilværelse, for egen sociale trivsel og verdensfærd. Det er ikke børnenes skyld. Jeg oplever chauffør-forældre til 10-11-årige bagsædebørn, der viser sig som yderst kyndige sekretærer, der booker legeaftaler for deres barn på dagsbasis på diverse platforme fremfor at lade barnet tage ansvaret, cykle hen til, ringe til eller skrive til kammeraterne selv.

Lad os slippe bagsædebørnene fri. Lad os frigøre os fra den tanke, at vi skal være børnenes kammerater, bedste ven og altid være elsket, selvom det skurrer i ørerne på den senmoderne og individualiserede forælder.

Hav i øvrigt en god Skolernes Motionsdag 🙂