Slidt engagement

'I nogle kommuner må der være lærere, der med ret beskedne ressourcer alligevel er så engagerede i deres arbejde, at de leverer en god ydelse til børnene og deres forældre', sagde Henrik Lolle fra Aalborg Universitet i sidste uge til Folkeskolen i et forsøg på at forklare nogle af tallene i en undersøgelse, han har gennemført, blandt andet om borgernes og forældrenes tilfredshed med folkeskolen.

Henrik Lolle viser, at der ikke er en automatisk sammenhæng mellem ressourcer og tilfredshed, og spidsformuleret mener han, at 'hvis kommunerne ønsker at tage hensyn til brugernes følelser i forhold til folkeskolen, må de først og fremmest sørge for, at lærerne er tilfredse'. Hvis man ser bort fra, at folkeskolen ikke er noget, nogen bruger for at de selv eller andre skal føle et eller andet, så har han fat i noget væsentligt.

'Den kapital af engagement kan der ikke slides for meget på, uden at det får konsekvenser', siger han om lærerne. Og så advarer han kommunerne: 'men den kan godt sættes over styr ved alt for barske nedskæringer eller for den sags skyld ved uheldige personalepolitiske tiltag'.

Sammenholder man Henrik Lolles konklusioner med den undersøgelse, Scharling Research netop har gennemført for Folkeskolen - af DLF-medlemmernes holdninger til overenskomst og mæglingsforslag - kan man se, at kommunerne bevæger sig på en meget smal sti, og at den eneste vej fremad for dem er at ofre megen positiv opmærksomhed på folkeskolen. Aalborg-forskeren viser, at lærerne arbejder engageret, og Folkeskolens undersøgelse mere end antyder, at de flere steder kører på reservetanken. Ja- og nej-sigerne er enige om, at arbejdstidsdelen er langt vigtigere end løndelen; det vigtige er hverdagens arbejdsbetingelser. Undersøgelsen viser også en massiv mistillid til kommunerne.

Og så peger den på nogle tankevækkende paradokser: Det vigtigste ved mæglingsforslaget er, at den giver gevinst til lærere med mange undervisningstimer, mener DLF's medlemmer. Men samtidig mener de også, at forslaget samlet set ikke er bedre end det, der blev forkastet. Og selv om flertallet - både efter første og anden afstemning - ikke troede på, at der kunne komme noget bedre ud af en konflikt, så mener et flertal alligevel, at DLF's hovedstyrelse skulle have forkastet forligsskitsen! Når det alligevel blev et ja, var det, fordi man vurderede, at en strejke i sommerferien ville gøre lærerne til grin. De meldinger vil med garanti blive analyseret og diskuteret grundigt både lokalt og centralt i Danmarks Lærerforening.

Men kommunerne gør også klogt i at analysere og overveje meldingerne fra både den ene og den anden undersøgelse: DLF's medlemmer er dybt optaget af børn og undervisning, men hvis deres engagement skal bevares, så skal der konkrete, tillidsskabende foranstaltninger til fra kommunerne, nogle, der kan mærkes i hverdagen. Når Kommunernes Landsforening og regeringen i deres nye økonomiaftale opfordrer kommunerne 'til at anvende de muligheder for øget fleksibilitet, som er indeholdt i den nye arbejdstidsaftale på folkeskoleområdet', så kan det tolkes som et negativt signal, som en opfordring til at slide børnehaveklasseledernes, lærernes og skoleledernes engagement helt ned. En mere positiv tolkning er, at den nye overenskomst både pædagogisk og økonomisk er et godt prioriteringsredskab. Så måske er det den fleksibilitet, der tænkes på. Efterårets kommunale budgetforhandlinger vil give en del af svaret.

-th

Læs side 4 og 21

Undersøgelser peger på tankevækkende paradokser