Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Skygger for solen

Jan Thrane
2 kommentarer
3. januar 2012, kl. 14:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Trykte medier kan noget som de elektroniske medier ikke kan og omvendt.

Med afsæt i omtrent en menneskealder som bladtegner og sideløbende underviser på både kunstskoler, seminarier, erhvervsskoler og i folkeskolen, sætter Jan Thrane i denne blog sin skarpe og kærlige pen på folkeskoleområdet. Jan Thrane er uddannet folkeskolelærer med blandt andet matematik som linjefag.

Først og fremmest byder jeg det nye Folkeskolen.dk velkommen. Ifølge foromtalen bliver der tale om et kompetent tiltag med bl.a. vægt på aktive netværk – helt i tråd med den trend, der præger mediebilledet. Det nye Folkeskolen.dk betyder også, at de trykte udgaver udkommer i et langt mindre omfang end hidtil, hvilket kan kaste en skygge over Folkeskolens store succes. ”Folkeskolen” dækker her og i det følgende over alle udgivelser (trykte og elektroniske), der udgår fra redaktionen.

Jeg er som bladtegner medlem af Dansk Journalistforbund, og i disse kredse nyder Folkeskolen stor anseelse. Der er respekt for den redaktionelle og journalistiske integritet – for den høje kvalitet og aktualitet.

Jeg har ikke kendskab til konkrete medlemsundersøgelser, men jeg er overbevidst om, at også blandt folkeskolelærere finder man en meget høj score af tilfredshed med Folkeskolen.

Som lærerstuderende er det svært at få armene ned! Der er en stor organisationsgrad blandt de lærerstuderende. Et medlemskab af Lærerstuderendes Landskreds inkluderer automatisk medlemskab af DLF og dermed adgang til de eftertragtede udgivelser. Mit eget hold præsterede ved studiestart en medlemsgrad på 85 %. Det omfattende materiale som Folkeskolen udgør er en nærmest uudtømmelig kilde bl.a. i forbindelse med opgaveskrivning.

Helt centralt i Folkeskolens succes står de trykte udgivelser.

Selv tjekker jeg folkeskolen.dk dagligt, men det kender jeg ingen andre, der gør. Her refererer jeg ikke mindst til medstuderende og undervisere på læreruddannelsen. De ser måske folkeskolen.dk lejlighedsvis, men hverken dagligt eller en gang om ugen Derimod ikke bare læses de trykte udgaver – de er med i tasken, de kommenteres og de bevæger sig sammen med de studerende på rejsen ind i professionen. Selv anmeldelserne og de mange reklamer fra forlagene indgår i det dannelsesprojekt, der pågår for de studerende, og gør det lettere at navigere i det store udbud af lærebøger og undervisningsmaterialer, der er en del af professionen.

Ifølge Folkeskolen nr.1, 20011 står en enig hovedbestyrelse bag omlægningen: ”Tiden er moden til at skifte til en mere digital model”. Det er dog mit indtryk, at med ”tiden” menes især økonomien. Det er klart, at færre udgifter til tryk og porto vil betyde en reduktion i udgifterne, men de færre udgivelser kan meget vel betyde væsentlige tab i indtægter (indtægterne i 2010 var på 22 millioner). Min bekymring går dog først og fremmest på om Folkeskolen fortsat kan bevare samme positive og centrale placering i medlemmernes liv, i professionen, i foreningen og i samfundsdebatten.

Med lanceringen af det nye folkeskolen.dk sker der samtidig trods de færre udgivelser en opgradering af fagbladet på papir. Samlet kan der dog meget vel blive tale om et udviklingsprojekt, som jeg oprigtigt håber vil gøre disse ”skygger for solen” til skamme.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skygger for solen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS