Skuffede forventninger

Så kom de endelig, resultaterne fra de test, som over 100.000 elever har taget. Elever og forældre har undrende kunnet konstatere, at det tilsyneladende har taget en computer halvanden måned at spytte svarene ud på en stribe elektroniske opgaver.

Men nu er det lykkedes.

Og så kommer de skuffede forventninger. For eleverne får aldrig resultaterne at se. De må ikke få at vide, hvad der var det rigtige svar på den opgave, de var sådan i tvivl om. Læreren må slet ikke gennemgå opgaverne med eleverne - kun fortælle dem, om de klarede de enkelte delområder i testen bedre eller dårligere end ventet. Det samme får forældrene at vide, men de kan heller ikke hjælpe deres barn med en forklaring på, hvorfor det gik så skidt i geometri. Kun lærerne har adgang til at se, hvordan eleverne klarede den enkelte opgave, men de må ikke vise det til nogen. Forklaringen er, at testopgaverne skal kunne genbruges næste år. Men hvad med elevernes og skolernes retssikkerhed og sikkerhed for, at testene måler det, de hævder at måle?

Vi ved allerede nu, at de nationale test ikke er perfekte. Leverandøren har måttet kassere så mange opgaver, at man har måttet opgive en del af læsetesten og en del af matematikken i år. Og det er endnu ikke lykkedes at lave opgaver nok, der kan teste de allerdygtigste og de allersvageste elever. Det er også velkendt, at testspørgsmål somme tider viser sig at være tvetydige. Efter afgangsprøven i geografi, for eksempel, måtte fagfolkene erkende, at de havde stillet et temmelig umuligt spørgsmål om tåge og vanddamp, og også læseprøven har været stærkt kritiseret for tvetydige opgaver. For afgangsprøvernes vedkommende foregår diskussionen åbent på skolerne, i konferencerne på SkoleKom og i medierne. Men de nationale test må vi ingenting få at vide om.

I Norge har man også forsøgt sig med adaptive, elektroniske, nationale test. Eleverne gennemførte én test, i engelsk, hvorefter en forskergruppe evaluerede testen. Konklusionen var, at eleverne scorede urealistisk højt, blandt andet fordi man kunne klare sig fint ved at gætte sig frem. Forskerne prøvede selv at gennemføre testen, men selvom de bevidst begik fejl, var det nærmest umuligt at score lavt.

I det danske forlig om de nationale test har politikerne i første omgang givet testene tre år, før de skal evalueres. Men heldigvis har undervisningsminister Bertel Haarder for nylig besluttet, at der skal være en evalueringskonference i dette efterår, og inden da vil eksperter gå opgavebanken igennem. Når offentligheden ikke kan få indsigt i opgaverne, er det afgørende, at uafhængige forskere får adgang til opgavebanken og elevernes besvarelser, så det meget hurtigt bliver klart, om testene er valide.

-kra