Skolereformen kræver dialog og forberedelsestid

Jeg har personligt altid følt mig mest stimuleret i de af skolens fag, hvor der ikke er rigtige eller forkerte svar på et spørgsmål. Der hvor man kunne diskutere, være kreativ og vejre problemstillinger med både-og. Min umiddelbare, optimistiske tanke omkring skolereformen og heldagsskolen var da også, at der i skolen med mere varierede undervisningsformer, mere vægt på innovation og flere timer indenfor de praktisk-musiske fag ville blive bedre rum til den fri og kreative tænkning uden entydige svar.

Når det er svært at overskue en situation, kan en matematisk formel, hvor man finder frem til et utvetydigt svar, imidlertid være med til at skabe ro og forståelse. Derfor har jeg nu grublet over de formler, der kan opstilles i forhold til heldagsskolen og skolereformen, som den udfolder sig her og nu i min søns skole.

Okay, der er nogle formler, der ikke kan diskuteres. Fra børnenes perspektiv må det se sådan ud: Flere undervisningstimer = Mindre fritid. Og for lærernes: Flere undervisningstimer = Færre forberedelsestimer

For politikerne er der vel ikke et regnestykke med et sandt svar? Jeg kan kun få øje på drømmescenariet: Flere undervisningstimer = Dygtigere elever.

Det er jo en formel, man på ingen måde kan være sikker på er korrekt, da der jo er en række formler med skrækscenarier, som vil dementere denne formel godt og grundigt, herunder: Flere undervisningstimer = Trætte og uoplagte elever, og Flere undervisningstimer = Trætte og uoplagte lærere.

Selvfølgelig er disse formler heller ikke givet på forhånd. Men desværre er det billede, jeg ser tegne sig. Og for lærernes vedkommende hænger det efter mit bedste gæt primært sammen med den reducerede forberedelsestid og ikke nødvendigvis den faktor, at de ansatte skal være til stede på skolen i arbejdstiden. For der er vel i bund og grund ingen lærere, der har et problem med at have fri og tage hjem kl. 16 frem for at rette stile osv. fra 20-23 – også om søndagen.

Jeg kender fra mig selv, hvor ubehageligt det kan være at møde uforberedt op til et møde. At skulle afholde et oplæg om et emne, jeg ikke er godt inde i. Ja, tænk bare hvor mange ukvalificerede beslutninger, der bliver truffet, fordi beslutningstagerne ikke har taget forberedelsen alvorligt. Hvor komplet inkompetent en politiker i en live debat fremstår, hvis de ikke har læst fuldstændigt op på emnet, og der bare er få spørgsmål, vedkommende ikke kan svare veldokumenteret på uden at tøve. Forberedelse er for mig at se nøglen for personer, der skal træde frem foran andre.

Sådan har lærerne det vel. De er jo på live mange timer om dagen overfor 28 elever, der skal motiveres, fastholdes, udfordres og inkluderes i et trygt fællesskab. Det må nage lærerne usigeligt meget; de er vant til at komme med en gennemtænkt didaktisk plan omkring et emne, de selv har sat sig godt ind i, så de kan imødekomme elevernes uddybende spørgsmål og perspektivere emnet – og virke tjekkede! For det er nemlig noget, der skaber tryghed og trivsel blandt børn: At de voksne har tjek på situationen. Det nytter ikke noget at læreren skal improvisere i klasselokalet, når de samtidigt med at de underviser i et fagligt stof skal have øje for hver enkelt elevs læring og trivsel. Og så er der jo også lige det med at det faglige stof forandrer sig lige så hurtigt som resten af samfundet. Der kan altså ikke nødvendigvis trækkes ret meget på den viden man fik fra en uddannelse afsluttet i 1994, når vi skriver 2014. Den ambitiøse lærer må være SÅ frustreret over pludselig at være tvunget til at gå på kompromis med kvalitet – og oven i købet sætte sin egen troværdighed og gennemslagskraft på spil, når forberedelsen halter.

Øv, jeg har kvalme hver gang jeg går ind på taarnby.dk for at skrive min datter på 5 år op til skolestart, og jeg har ikke fået det gjort endnu. For bare få måneder følte jeg mig som forældre på Løjtegårdsskolen overbevist om, at skolens mange dygtige lærere og den stærke leder skridt for skridt skulle føre visionerne fra reformen ud i livet med eleverne. Men Tårnby kommune har presset citronen knas tør i forhold til at lærerne skal undervise mest muligt og altså forberede sig mindst muligt. Samtidigt ligger kontrollen af arbejdstidsaftalen i forvaltningens hænder, og her må man sige, at man er gået fra den ene yderlighed til den anden, hvilket vel aldrig har været et specielt smart psykologisk trick.

Og nu har man så, uden at inddrage skolens organer, ansat en skoleleder, der gerne vil have ja-hatten på i forhold til skolereformen. Jeg håber hun vil tage hatten af for lærerne og i dialog finde løsningen på de noget vanskelige mellemregninger, der skal føre til, at formlen Flere undervisningstimer = dygtigere elever går op. Her skal der nemlig lyttes og være plads til både-og!

Kommunen må se situationens alvor i øjnene og forvente, at efter en lærer- og skolelederflugt, er der risiko for, at vi børnefamilier også tager benene på nakken for at finde en bopæl med fokus på trivsel og tillid som forudsætninger for kvalitet. Og i sidste ende en fremtid med gode muligheder for vores børn.