Skoleperioden er en forbedring

I sidste nummer af Folkeskolenkommenterede formand for Lærerstuderendes Landskreds, Rasmus Møller, artiklen omkring min skoleperiode omtalt i nummer 1-2. Han kaldte det for katastrofalt at 'idyllisere tidligere tiders græsperioder' og opfattede min holdning til første og anden årgangs praktikforløb som 'rent spil fra galleriet'.

Mine praktikperioder på første og anden årgang har været gode, udfordrende og lærerige. Her er de første kim til en pædagogisk grobund lagt, men i mit tilfælde har det i høj grad været i den lange skoleperiode på tredje årgang, at der har været mulighed for at udvikle en egentlig 'pædagogisk rygrad'. Min praktik er et eksempel på en vellykket skoleperiode, men ikke et typisk eksempel. Mange af mine medstuderende har været udsat for ringe vejledning, manglende opbakning i aleneperioden og modvilje over for pædagogisk nytænkning.

Der er altså tale om en forkert tolkning, når Rasmus Møller opfatter udsagnene, som om min holdning til de korte perioder er 'rent spil for galleriet'.

Da jeg over for Folkeskolens journalist brugte udtrykket 'show', var det i forbindelse med praktikperiodernes længde. Ofte får de tre-fire ugers korte praktikforløb karakter af et færdigstrikket, detailplanlagt forløb, hvor der ikke er plads til at inddrage demokrati, elevernes forforståelse, undervisningsdifferentiering og skole-hjem-samarbejde. Kendskabet til eleverne bliver begrænset, og progressionen i undervisningen er en svær størrelse at evaluere på grund af de korte perioder.

Skoleperioden på syv-ni uger kan ikke planlægges i fuldt omfang hjemmefra. Her er der plads til at medtænke elevindflydelse, kortere såvel som længere forløb, differentieringsmuligheder, team- og skole-hjem-samarbejdet. Denne praktikform rummer altså andre muligheder end de korte praktikperioder.

I et godt undervisningsrum skal der være plads til at 'gribe de bolde, eleverne kaster op'. Læreren skal kunne bruge elevernes undren som et pædagogisk redskab. Den lange praktikperiode åbner op for dette. Der er plads til større fleksibilitet og rum til at inddrage flere aspekter i undervisningsforløb undervejs. Perioden afspejler skolens hverdag bedre end de tre uger, hvor eleverne knap nok når at vænne sig til den lærerstuderendes person og undervisningsformer.

I læreruddannelsen skal der være plads til begge typer praktikperioder. At studere teori i praksis er en vigtig del af læreruddannelsen og de korte praktikperioder med en klar kobling mellem teori fra seminariet og praksis i specifikke fokuspunkter.

Mange lærerstuderende og ny-uddannede lærere udtrykker ofte, at der er for stor forskel på uddannelsen og de første år i praksis.

For at undgå denne kløft ville en eventuel genindførelse af 'græsperioden' med et tæt teamsamarbejde mellem den studerende og praktiklæreren og teoretiske input fra seminariets undervisere undervejs skabe et godt forum for at studere teori i praksis.

Skoleperioden er en forbedring til at undgå den markante overgang fra seminariets teoretiske verden til skolens faglige og pædagogiske udfordringer.

Jesper Kongsgaard Jensen

lærerstuderende, tredje årgang, Holbæk Seminarium