Skolen som mobber

DLF gennemførte i juni 2009 en undersøgelse af sponsorering, privatisering og forældrebetaling i folkeskolen. Foreningen henvendte sig til alle tillidsrepræsentanter, og 1.129 svarende til 72 procent svarede. Resultaterne er foruroligende, på enkelte punkter alarmerende. Det viser sig, at godt hver tredje skole rutinemæssigt foretager ulovlige opkrævninger hos forældrene til dækning af udgifter til transport, logi og entreer i forbindelse med lejrskoler og ekskursioner. Lærere, der medvirker til dette, underminerer ikke blot skolens økonomi og etik. De sætter tillige deres mere retlinede kolleger under pres: Hvis du ikke vil kræve penge hos forældrene som din kollega, kan din klasse bare blive hjemme!

Såkaldt »frivillige« bidrag fra forældrene til skolerejser indebærer et særligt problem, hvis omfang vanskeligt lader sig dokumentere, da det beror på konduite - eller rettere mangel på samme. Lad mig illustrere med et konkret eksempel, der nok desværre kunne være hentet fra mange skoler: En forælder får fra klasselæreren den besked, at deltagelse i den planlagte skolerejse koster 2.300 kroner. Forælderen gør skolen opmærksom på, at det er ulovligt at udelukke elever fra deltagelse med henvisning til manglende betaling. Skolelederen svarer, at det problem kan løses meget nemt: Vi aflyser bare rejsen. Alle vil vide, at det er din skyld. Tør du det? Stillet over for denne trussel vælger nogle forældre at betale, andre at melde afbud til rejsen, hvorefter barnet så får undervisning i en anden klasse, mens klassekammeraterne er udenlands.

Hvad vi ser her, er skolen som mobber, slet og ret. Hvor udbredt denne pengeafpresning af forældre egentlig er, vides ikke, men den tåler ikke dagens lys. Skolefolk, der medvirker til den, fortjener at blive dyppet i tjære, rullet i fjer og jaget af byen.