Skolen på vippen – nytte, dannelse eller…?

Kompetence som vi kender det.

Med den nugældende folkeskolelov er der i kraft af § 5 stk.1 et ganske godt grundlag for, at læreren kan arbejde med elevernes kompetenceudvikling. Heri er beskrevet de overordnede principper for undervisningen i folkeskolen: Eleverne skal have mulighed for

· … faglig fordybelse, overblik og sammenhænge.

· … at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer.

· I vekselvirkning hermed at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

På baggrund af den sidste linje kan der opstilles fire kategorier af generelle mål for eleverne. Når eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder kan dette omsættes til at stille vide-mål og gøre-mål for eleverne(viden og færdigheder). Derudover skal eleverne have lejlighed til, at anvende og udbygge deres kundskaber og færdigheder og på baggrund af dette kan vi opstille bruge-mål og udbygnings-mål for eleverne.

Dette er et meget fint målhierarki, der i konteksten præcist giver udtryk for forståelsen af begrebet kompetence, nemlig det, at anvende viden og færdighed i en anden sammenhæng end de er erhvervet. Tilmed er der føjet den yderligere dimension til, at anvendelsen kan føre til yderligere uddybning af allerede erhvervet viden og færdighed – måske oven i købet til helt ny viden og erkendelse.

Rammerne hvori dette skal foregå er fagenes erkendelses- og arbejdsformer og forudsætningerne er, at eleverne oplever fordybelse, overblik og sammenhæng.

Et andet kompetencesyn.

Det skal blive spændende at se hvordan kompetenceudviklingen sker gennem de nye Fælles Mål. Her er rationalet, at kompetence opbygges gennem viden og færdighed. For hvert fag defineres kompetenceområder, hvortil knyttes et antal kompetencemål, og hvert kompetencemål nås gennem en række videns- og færdighedsmål – ganske som det er sket på læreruddannelsen med LU13.

Der behøver i udgangspunktet ikke være nogen diskrepans mellem dette og kompetencebegrebet som det er udlagt ovenfor. Det springende punkt er hvordan kompetence defineres i det nye system, og der er noget der tyder på, at vi kan komme til at opleve et skred.

I rapporten ”Progression i de naturvidenskabelige fag” udgivet af Undervisningsministeriet april 2014 hedder det på side 12: ”Ved kompetencer forstås en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger ud fra en vis viden”. Der er med andre ord i denne rapport sat lighedstegn mellem evne/færdighed og kompetence. Det er i forhold til udlægningen af folkeskolelovens § 5 stk.1 en indsnævring og forfladigelse og det kan i værste fald føre til et skolesystem med programmeret undervisning fordi, der ikke overlades noget rum for refleksion og erkendelse til den enkelte – kun handling.

Barnet ud med badevandet.

Desværre er der elementer i skolereformen der potentielt understøtter udvikling af dette scenarie. For det første skal lærerne tilbringe en større del af ugen med eleverne og kan derfor dårligere forberede rammer for fordybelse, overblik og sammenhæng. For det andet lægges der i forbindelse med den understøttende undervisning vægt på et træningselement. Disse to forhold i kombination med en færdighedsorienteret kompetencemålsstyring kan vise sig på lang sigt, at være en giftig cocktail.

Heldigvis er der da forhold, der kan trække i den anden retning. Midler til lærernes faglige og fagdidaktiske kompetenceudvikling peger i retning af bedre muligheder for, at rammesætte undervisningen med faglige erkendelses- og arbejdsformer og set fra en naturfaglig vinkel rummer temaerne Den åbne skole samt Motion og bevægelse muligheder for oplevelser og alternative måder at lære på, som kan bidrage til, at styrke elevernes selvværd, lyst til at lære om og reflektere over tilværelsen og vores omverden. Det er der i høj grad brug for.

Som samfund har vi også brug for dygtige og kompetente medborgere, og som den norske naturfagsdidaktiker, Svein Sjøberg, skriver i bogen ”Naturfag som almendannelse”, kan ”Det brede og almendannende perspektiv (…) være i konflikt med et perspektiv, hvor kvalificering af spidskompetence anses for vigtig”. I den nuværende situation er det ikke der konflikten er, for hverken dannelse eller brugbar spidskompetence nås gennem programmeret færdighedstræning.

Svein Sjøberg(2007): ”Naturfag som almendannelse”, Klim 2007.

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=145631

https://www.emu.dk/sites/default/files/Rapport%20Progression%20i%20naturvidenskab%20Marts%202014.pdf