Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Skolen, hvor ingen må være nummer et

Vagn Madsen
Start debatten
20. august 2004, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Når Anders Bondo Christensen i sit svar til mig i Folkeskolen nummer 26-28 formentlig lidt misbilligende anfører, at jeg skulle mene, hvad der i øvrigt er sandt nok, at »ethvert forslag til forbedring af folkeskolen, der ikke omfatter en niveaudeling af eleverne, er udenomssnak«, kan det være oplysende at bringe i erindring, hvad enhedsskolens første og fremmeste politiker, den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen, sagde i 1957 i Folketinget om den lov, der blev vedtaget i 1958, og som delte eleverne i en almen og en realafdeling: »Denne milde deling, som foreslås i lov­forslaget, er en hensigtsmæssighedsforanstaltning med det formål at gøre arbejdet lettere, og for at børnene på de forskellige undervisningstrin stadig kan være stillet over for passende opgaver i forhold til deres evner «. Dette blev udtalt af en politiker, der gik ind for enhedsskolen, men som dog ikke var ganske blind for delingens fordele for børnene. Jørgen Jørgensen argumenterede faktisk for rimelige børnevilkår i en skolelov, som eftertiden har overklistret med forblændelsens lighedsideologiske fernis, og hvor al hensigtsmæssighed og hensyn til børnenes muligheder for fuld udnyttelse af deres evner er negligeret. I 1957 havde selv enhedsskolens fortalere lidt tilovers for indfrielse af bogligt velbegavede elevers muligheder for udnyttelse af deres evner. Dengang blev disse nu uglesete ikke affærdiget af Anders Bondos tidstypiske bemærkning om, at vi, når folkeskolen skal forbedres, »jo helst ikke skal fortsætte med at mene, at det gælder om at ligge som nummer ét«. For selvfølgelig bør en skole stile efter at lade dem, der har evnerne til det, nå til en nummer ét-plads. Men stærke kræfter mener altså stadig, at fordummelsen skal være folkeskolens ledefyr.

Folkeskolen nr. 34 2004

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Svar

Jeg ved ikke, hvor Vagn Madsen har fundet det sidste citat. Jeg kan ikke umiddelbart genkende det. For en god ordens skyld vil jeg understrege, at jeg synes, vi skal have verdens bedste grundskole i Danmark, men det er ikke det samme som at ligge nummer et i Pisa-undersøgelserne.

Anders Bondo Christensen, Formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolen, hvor ingen må være nummer et

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS