Skolen er ikke for børn

Nej skolen er bestemt ikke for børn.

Så er det sagt. Det lyder som noget børnefjernsyn, men det er det på ingen måde. Det vil sige hvis vi indtænker børnefjernsyn som det tilpas forstyrrende element, der skaber nye tanker, så alligevel jo tak J

Men skolen er for øjeblikket slet ikke lavet for børn. Alt der havde med det børnevenlige at gøre, er nu erstattet af en slagmark på de indre linjer. Det kaldes også en borgerkrig.

Borgerkrigen raser. De 7% der finder skolen og dens indhold overvejende fint, har magten, som det er nu. Og ikke nok med at de har magten, de er blevet 100% tonedøve eller måske helt faktaresistente.

Fiktive Fakta er blevet meget moderne, og flyder ud af munden og medierne, på folk og fæ uden anelse om hvad der foregår. Skoleelevernes statsudpegede formand, ham med alle pengene, går på friskole! Han mener ellers at det går ufattelig godt i folkeskolen, hvor han ellers har den viden fra.? Nogen må have fortalt ham noget: men det er helt sikkert ikke de 80% af eleverne, indefra folkeskolen.

Flertallet er blevet udsat for Apartheid. Vi er blevet gjort til mindretal og behandles som minoriteter.

At børn bliver syge og trætte og stressede, er stadig en ikkeviden. Uanset hvor højt man råber, som minoritet, bliver man blot rystet lidt på hovedet af, og stemplet endnu en gang. Hold da FERIE, de ved ikke hvad der bedst for dem selv. Gruppen af magtudøvere bliver snævrere og snævrere, men de trives åbenbart med overskueligheden. De står som sild i tønde, og taler fra mund til øre, så det er ret svært at høre andet eller andre.

I skolen nedslides børns allervigtigste kompetence, nysgerrighed. Den mases ned med målebånd og samlebånd og helt uhørt åndssvage spørgelege. Hvad skulle du ha lært i dag? Kan du vise mig 5 tegn på at du har lært det? Hvad tror du at dagens lektie skal være? På hvilke måder kommer du op af den læringspøl jeg her har arrangeret for dig? Svar på 200 ligegyldige spørgsmål. Og du skal svare forkert, ellers tæller det ikke!

Børns anden livsvigtige kompetence er livsglæde som opbygges ved at opleve tillid til at verden vil én det godt.

Men nu hvor børn er blevet en ny minoritet, kan vi desværre slet ikke bruge deres udtalelser mere. Derfor har man lavet et evalueringsskema, der kan holde øje med hvilke spørgsmål der kan stilles, så forskere kan holde op med at høre hvad børnene mener, men blot uddrage nogle medianer og andre ligegyldige gennemsnit.

Jeg har aldrig mødt eet barn, der betror sig til en tilfældig voksen, og da slet ikke en maskine.

Spørgsmål var engang noget der kom fra hjertet og nysgerrigheden, hvilket gjorde at den adspurgte både skulle tænke sig lidt om og svare. Sådan en oldschool-ide. Det hed samtalen. Den er nu erstattet med endnu en ”platform”. Vi ved at det gavner IT-industrien, men andre har ikke fået noget ud af det, endnu. Og slet ikke vores børn i skolen. Alle ved at det virker helt sikkert nok ikke, lige i dag når vi skal bruge det.

Børns naturlige forståelsesmåder er leg. Og leg er fri og uforudsigelig, med indbyggede genkendeligheder, udviklet gennem lang tid og mellem rigtige levende børn.

Så har vi opremset de tre alle raller vigtigste børnegreb på verden.

Nysgerrighed

Livsglæde og tillid

Legende og undersøgende adfærd

Intet af dette tilbydes i skolen mere. Nogle lærere holder indædt fast i et menneskesyn som passer til børn. Tak til dem. Men holder de til det? Og her mener jeg både lærere og børn?

Som forældre er jeg stået af. Helt af. Måske er jeg sat af, i svinget. Eller sat uden for døren. Jeg vil ikke finde mig i at mit barn, vores fremtidsguld, udsættes for så krænkende og børnefjendske miljøer.

Når man systematisk nedbryder tillid og livsglæde, og

fjerner mulighederne for nysgerrighed og samtale samt

invaliderer legebegrebet, er skolen blevet meget farlig for børn!