Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Skolelukninger og det digitale beredskab

Skolerne har gjort et stort arbejde for at omlægge undervisningen, men hvordan opsamles erfaringerne, og hvad betyder det for fremtiden at skolen har mulighed for at skifte til en beredskabssituation, hvor undervisning og andre aktiviteter kan gennemføres på alternative måder?

Foto: RUSLAN GUZOV
Bente Meyer
22 kommentarer
1. maj 2020, kl. 12:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

22 kommentarer

Et par måneder inde i coronakrisen, hvor der overalt i landet er gjort mange erfaringer med nye måder at digitalisere undervisningen på, er dele af skolen nu på vej ind i en ny fase, det vil sige en delvis åbning og normalisering. Et stort arbejde har været gjort for at nå til denne anden fase, og gøres stadig, hvor spørgsmålet måske nu melder sig om, hvordan man på skolerne kan opsamle erfaringerne omkring det beredskab der har været igangsat. Beredskab forstår jeg her som den omfattende pædagogiske, sociale og faglige indsats der er blevet iværksat som svar på en situation, hvor det ikke længere var muligt og tilladt at opretholde en fysisk skoledag. Måske beredskab er et for fattigt ord for det store arbejde der er blevet gjort under og efter nedlukningen, men under alle omstændigheder har situationen uden tvivl skubbet til mange nye måder at gøre skole på. Hvordan har man for eksempel organiseret skoledagen for store og små elever, så der var genkendelige rammer for skolearbejdet? Hvordan har man arbejdet med sociale relationer og samvær? Hvilke fag og aktiviteter har været lige til at arbejde med online, og hvad har givet større udfordringer? Og selvfølgelig ikke mindst: hvordan har elever, lærere og ledere kunnet trække på eksisterende platforme, undervisningsmaterialer og didaktiske/digitale kompetencer, og hvad har situationen betydet for specifikke elever og lærer-elev relationer?

Der er ingen der ønsker sig en ny coronasituation, og det er ikke hverken skolens formål eller interesse permanent kun at fungere online, men erfaringerne fra de sidste par måneder stiller alligevel vigtige spørgsmål til fremtiden. For eksempel, hvordan kan erfaringerne med online skole støtte det arbejde der allerede foregår i skolen med digitalisering? Har skolerne interesse i og mulighed for at bruge erfaringerne til delvise alternative organiseringer af undervisningen, for eksempel som et midlertidigt beredskab for elever der i en periode ikke kan deltage fysisk i skolens aktiviteter? Hvilke aktiviteter kan med fordel lægges og udvikles online, og hvilke ikke? Mulighederne er mange, og ressourcerne findes hos de lærere, pædagoger og ledere (samt elever og forældre), som har været igennem de seneste måneders omvæltninger, hvoraf nogle allerede har delt deres erfaringer her på folkeskolen.dk. Jeg håber det er erfaringer der generelt vil blive italesat, delt og ført videre til gavn for alle.

22 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolelukninger og det digitale beredskab

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS