Skoleledere starter som ufaglærte

Når vi har brug for en læge eller håndværker, forlanger vi en kompetent person. Hvorfor stiller man ikke tilsvarende krav til en skoleleder?

Det er sagt, at pensionister ikke skal gøre sig kloge på nutidens skole, for den har de ingen forståelse for, eller sagt på en anden måde: Det er bedre at tie og blive betragtet som en tåbe end at tale og udelukke enhver tvivl.

Når jeg nu alligevel vover at skrive, er det på grund af et emne, der til stadighed behandles i Folkeskolen, senest i nummer 47: skoleledernes arbejdssituation. Jeg har været i skolen i 36 år og har i den tid oplevet ledere med vidt forskellige kompetencer. Også nogle, der »var gået galt i byen« og fandt tilbage til katederet - eller burde have gjort det.

For en del år siden havde jeg en samtale med en skoleleder i Columbus, Ohio, USA. Jeg spurgte ham, om der blev stillet særlige betingelser for at søge en lederstilling. Han undrede sig over mit spørgsmål og svarede, at man naturligvis skulle være lærer og så forberede sig i fem gange et halvt år: 1. Studium på universitetet, 2. Praktik i en grundskole, 3. Studium på universitetet, 4. Praktik i en mellemskole, 5. Studium på universitetet.

Prøver og udtalelser undervejs skal være tilfredsstillende (læreruddannelsen sker på universitetet). Undervejs har man så lejlighed til at overveje, om lederjobbet overhovedet er noget for en. Hvis svaret er ja, kan man gå i gang med at søge.

I Danmark kan en dygtig lærer uden videre forlade katederet og gå ind på skolens kontor som leder - og måske opdage, at man er en dårlig leder.

Lærere starter med en lærereksamen. Skoleledere starter som ufaglærte. Kan skolen være tjent med det?