Skolegården som politisk slagmark

På listen finder vi blandt andre Grønland og De Vestindiske Øer. Færøerne plus det løse har sikkert også et par borgerlige ord at sige om Rigsfællesskabet. Sket er sket vil nogle nok mene. Besættelse, underkastelse eller andre fortrædeligheder har aldrig ført noget godt med sig. Danmark har som nation, om ikke andet, forsøgt at forsone sig med sin blakkede fortid. Vi kan så håbe, at vi er blevet klogere og ikke mindst, at vi er i stand til at give denne visdom videre til de kommende generationer.

Hele paletten

Et sted hvor mange interessenter fra nær og fjern går klos op og ned af hinanden er i folkeskolen. Den demografiske faktor har nok en hvis indflydelse, jo mere urbant desto flere nationaliteter. Globaliseringens nye normaltilstand. Midt i denne virak sker der en ikke ubetydelig udveksling alt efter kulturelt ophav. Her taler vi ikke om, hvorvidt man er fra Vojens eller Kolding, men om man har rødder i helt andre regionale, religiøse eller sproglige afsæt. Desværre ikke altid uden visse uoverensstemmelser. Ironien er jo, at børn møder altid verden med åbne arme. Bortset fra hvis mor og far har tænkt det anderledes.

Gårdvagten taler ud

Jeg har gennem mange år, især som gårdvagt, skulle lægge øre til lidt af hvert. Udvekslinger mellem børn, der ikke har meget med kroneskjul at gøre, men mere lyder som noget, der kommer hjemmefra. Bevares, forældrenes orientering har da til alle tider præget børnenes verdensbillede, men eftersom det, indtil videre, har været indenfor mere gængse højre/venstre rammer, kunne gadeparlamentet stadig håndtere det. Opgaven vi står overfor lige for øjeblikket, virker en anelse mere udfordrende. En ting ved vi dog. Det starter og slutter med børnene. De må for alt i verden ikke blive holdt som gidsler i forældrenes uafsluttede fejder. Måske det er på tide at begrave stridsøksen en gang for alle.