Skolebestyrelsesmedlem: Jeg giver op!

Fra glæde til skuffelse

Glæden var stor, da det gik op for mig, at man med folkeskolelovens §16b i hånden kunne omlægge op til 5 ugentlige timer til to-voksentimer og dermed afkorte skoledagens længde - troede jeg. Sammen med andre forældre i Skanderborg kommunen fik vi et møde i stand med flere byrådspolitikere. Vores ærinde var at få lagt beslutningsretten om afkortning af skoledagen ud til de enkelte skoler fremfor i forvaltningen. Dette blev i første omgang afvist.

Fra glæde til skuffelse - igen

Ca. 10 måneder senere den 7/2-17, skriver et byrådsmedlem fra Venstre i Skanderborg byråd på Facebook, at ”Et enigt Undervisnings- og Børneudvalg vedtog på sidste udvalgsmøde at støtte Venstres dagsordenforslag om at lade det være op til den enkelte folkeskole – leder og bestyrelse- at afgøre, om skoledagen er bedst med den længde, den har, eller om den kan blive endnu bedre ved at afkorte dagen og bruge de frigivne ressourcer i de øvrige fagtimer. ” Glæden var igen stor, nu fik den enkelte skole beslutningsretten, men glæden blev kort.

Det er økonomien der bestemmer

Jeg sidder i skolebestyrelsen på mine børns skole og kontaktede straks resten af bestyrelsen, så vi kunne drøfte om vi endelig havde muligheden for at give børnene på vores skole en del af deres frie tid tilbage. Jeg blev dog hurtigt kontaktet af skolelederen der umiddelbart afviste det grundet manglende økonomi pga. den længere åbningstid i SFO. Jeg henvendte mig også til byrådsmedlemmet fra Venstre, der har annonceret den nye frihed til skolerne på sin facebookside. Han skriver i en mail ” På sigt må der flere penge ud til folkeskolerne, men her og nu må skolerne prioritere hvad der er bedst. ”

Skolebestyrelser er et pseudo-demokrati

Jeg anerkender den økonomiske problematik og den kattepine det sætter skolelederen i. Jeg kan dog ikke se, hvorfor børn der ikke benytter SFO ikke skulle kunne få glæde af en lidt kortere skoledag. Det svar blæser stadig i vinden. Jeg har nu meddelt resten af skolebestyrelsen, at jeg ønsker at udtræde. Min oplevelse er, at man som skolebestyrelsesmedlem ikke har nogen mulighed for at ændre ved ret meget, andet end hvordan skolefesten skal løbe af stablen eller om udskolingen må få nye gardiner i hyggerummet. Skolebestyrelser er i bedste fald ikke andet end et pseudo-demokrati. Mit personlige engagement som aktivt deltagende borger i min kommune stopper her. Jeg vil nu hellige mig mine egen børn, og give dem en fridag i ny og næ, når de trænger til en pause fra den lange skoledag.

Af Mette Graulund Wagner, folkeskoleforælder og medlem af skolebestyrelse på en skole i Skanderborg