Sker der noget, Haarder?

Det er helt afgørende, at regeringen og Folketingets flertal kommer på banen med afbureaukratisering i stedet for at lave flere regler og stille nye krav. Folkeskolen overlever kun, hvis vi skaber attraktive arbejdsforhold, hvor elever og undervisningen er i centrum.

For nylig skrev Anders Bondo Christensen, DLF, og Mads Lebech, KL, at de to parter med indgåelse af overenskomstaftalen 2008 også har vedtaget en ny arbejdstidsaftale. Aftalen er udmærket og bidrager til at luge ud i stive og centrale regler. Men det er langtfra nok. Derfor er jeg glad for de to formænds opfordring til os politikere på Christiansborg om at tage fat på hovedrengøringen. Vi kan regelforenkle yderligere - for eksempel ved at give lokal indflydelse på elevplaner og kvalitetsrapporter.

Bertel Haarder har tidligere lovet regelforenkling. Danske Skoleelever, Skole og Samfund, Skolelederne og Danmarks Lærerforening kom for mere end et halvt år siden med en lang række konkrete forslag til forenklinger. Enhedslisten spurgte allerede i foråret til ministerens planer. Alligevel er der nærmest intet sket. Denne langsommelighed står i skærende kontrast til Haarders normale tempo. Undervisningsministeren har - ligesom regeringen plejer at gøre, når den bliver konfronteret med sine fejl - sendt opgaven i udvalg. Der er imidlertid vældig meget, vi kunne gøre med det samme. Lad os afskaffe de detaljerede og centralistiske krav om elevplaner, obligatoriske nationale test og såkaldte kvalitetsrapporter. Og lad os få en folkeskole, hvor der er plads, rum og økonomi til en pædagogik, som tager udgangspunkt i klassens og den enkeltes behov - frem for central regulering, kontrol og styring. Enhedslisten lægger gerne stemmer til.