Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Skab sammenhængende og praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning med Den Grønne Rygrad

På Den Grønne Rygrads hjemmeside bliver kommunens lokale grønne undervisningsaktiviteter kortlagt og samlet i et unikt overbliksværktøj, som alle lærere i landet kan få adgang til.

Amalie Ørsted
Start debatten
9. juni 2022, kl. 22:39
Start debatten

Der findes allerede mange grønne, praksisnære undervisningsaktiviteter i de danske kommuner, men som lærer kan det være svært at få tid til at danne sig et overblik over dem og finde ny inspiration til næste års undervisningsplan.

Den Grønne Rygrads blog vil give dig inspiration til hvordan du kan styrke STEM-fagsundervisningen om bæredygtighed indenfor temaerne energi, ressourcer, natur, fødevarer, sundhed og klima. I bloggen vil vi dele erfaringer fra kommuner og skoler der arbejder med bæredygtighed og projektbaserede forløb, hvor Åben skole aktiviteterne bliver koblet sammen med undervisningen på skolen. Den Grønne Rygrad er et projektsamarbejde mellem den grønne tænketank CONCITO´s Klimaambassade og den almennyttige skolehaveforening, Haver til Maver. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Den Grønne Rygrad giver dig viden og overblik over grønne, praksisnære undervisningsaktiviteter og -materialer, så du som lærer kan skabe mere sammenhængende og kvalificeret klima- og bæredygtighedsundervisning. Samtidig indgår Den Grønne Rygrad forpligtende kommunale samarbejder, der skal være med til at forankre den grønne dannelse i kommunerne.

Den Grønne Rygrads hjemmeside

Centralt i arbejdet med Den Grønne Rygrad står hjemmesiden https://dengronnerygrad.dk. På hjemmesiden finder du:

  • Kommunernes grønne undervisningsaktører placeret på et kort

  • Direkte links til de grønne undervisningsaktiviteter

  • En stor materialebank med relevante klima- og bæredygtighedsmaterialer

  • Ressourcebank, der løbende udvides med nye læremidler

  • Webinarer om bl.a. projektbaseret klima- og bæredygtighedsundervisning, elevinddragelse og samarbejdet mellem eksterne læringsmiljøer og skoler

  • Den Grønne Rygrads didaktiske grundlag

  • Beskrivelser af samarbejdskommunerne og deres indsatsområder i arbejdet med Den Grønne Rygrad samt overblik over deres grønne politikker og strategier

Overbliksværktøjet

På hjemmesiden kan undervisningsforløb og -materialer sorteres i forhold til klassetrin og de seks Grøn Rygrad-temaer: Energi, Fødevarer, Klima, Natur, Ressourcer og Sundhed.

På et kort kan du se lokationen på de forskellige undervisningsaktører, så du kan opdage alle de grønne Åben Skole-muligheder i dit lokalområde.

Overbliksværktøjet på hjemmesiden indeholder også en stor materialeplatform med links til online undervisningsmaterialer. Tanken er, at du som lærer let skal kunne finde materialer, der understøtter de praksisnære forløb. Materialeplatformen kan benyttes af alle lærere, uanset om der er indgået kommunesamarbejde eller ej.

Gå på opdagelse i Den Grønne Rygrads overbliksværktøj her

Ressourcebank

Udover overbliksværktøjet indeholder hjemmesiden også andre læremidler, der kan gøre det nemmere at planlægge sammenhængende, projektbaserede undervisningsforløb, herunder en række webinarer samt Den Grønne Rygrads didaktiske grundlag.

Find Den Grønne Rygrads Ressourcebank her

Det didaktiske grundlag

Med Den Grønne Rygrads didaktiske grundlag ønsker vi at inspirere til at styrke projektbaseret læring, der kobler formel og uformel undervisning. Det didaktiske grundlag peger blandt andet på udvikling af elevernes grønne proceskompetencer og den praksisnære og løsningsorienterede undervisning som ramme for en bæredygtighedsundervisning, der kan udvikle handlekraft, gå-på-mod og innovative kompetencer. Færdigheder, som omstillingen til et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund kalder på.

Download Den Grønne Rygrads didaktiske grundlag her

Den Grønne Rygrad understøtter progression

Gennem mange års samarbejde med naturfagslærere er det blevet klart for os, hvor vigtig faglig overlevering mellem indskoling, mellemtrin og udskoling er, hvis der skal sikres en sammenhængende grøn tråd gennem elevernes skolegang. Derfor lægger Den Grønne Rygrad stor vægt på at understøtte progression i STEM-fagene - med særligt fokus på klima- og bæredygtighedstemaer - så elevernes grønne dannelse opleves som et samlet hele på tværs af klassetrin.

Vi arbejder igennem hele projektperioden på at sikre, at hjemmesiden understøtter dit arbejde som lærer, så det bliver lettere for dig at planlægge din naturfagsundervisning. Vi er i alle samarbejdskommuner i dialog med lærere og skoleledere for at spore os ind på, hvordan hjemmesiden kan inspirere mest muligt og blive integreret i planlægningen af grønne undervisningsaktiviteter.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skab sammenhængende og praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning med Den Grønne Rygrad

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS