Jeg havde en svær tid i folkeskolen. Jeg følte mig ikke set eller lyttet til. Jeg er næsten 19 år, og min folkeskoletid påvirker mig stadig den dag i dag. Jeg forstod aldrig, hvorfor alting skulle være kønsopdelt. Jeg følte, at jeg ikke passede ind nogen steder. Først senere gik det op for mig, at jeg var nonbinær.
Jeg kan huske en dag i 7. klasse, hvor min matematiklærer trak mig til side. Han sørgede for en vikar til resten af klassen, så vi kunne have ordentlig tid til at snakke sammen. Endelig var der en, som så og hørte mig.
Min lærer hed Mikkel, og jeg kan huske, at han altid bar orange bukser, og elskede at spille skak. Efter samtalen sørgede Mikkel for, at jeg fik daglige psykologsamtaler resten af året, hvilket betød ekstremt meget for min trivsel.
Så hvis du er lærer, og du ser en elev, der ikke trives, så træk dem til side og snak lidt med dem. Det betød enormt meget for mig, og det gør det også for andre at blive hørt. Jeg kan stadig huske Mikkel den dag i dag.
Skab mere fokus på elevers trivsel!
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.