Sikkerhed for efteruddannelse

Fagligheden i folkeskolen ønskes styrket. Det harmonerer godt med, at lærerne ifølge en undersøgelse om efteruddannelse foretaget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er den faggruppe, der inden for FTF-området udtrykker det største behov for mere efteruddannelse.

Desværre eksisterer der ikke eksakte tal for, hvor meget efteruddannelse lærerne på landsplan i snit modtager. Arbejdsgiverne har det ikke. Det er konsekvensen af den udlægning af økonomien til skolerne, som er en realitet de fleste steder.

Skal man have et overblik, skal man spørge på den enkelte skole. Den øvelse er foreningen i gang med at forberede.

For vi ved, at resurserne til efteruddannelse er for nedadgående. Det er en konsekvens af den prioritering, den enkelte skole er tvunget ud i. Når resurserne er knappe, så skæres der en hæl og klippes en tå, og det er ofte efteruddannelsen, der må lægge for.

Som forening har vi en aktuel interesse i at kende efteruddannelsesresursen, idet der fra regeringens side er sat fokus på, hvordan statens midler til efteruddannelse skal anvendes i fremtiden. Regeringens formål er at sikre, at befolkningen har det uddannelsesniveau, samfundet har brug for i en stadig mere globaliseret verden.

Siden efteråret 2004 har der været drøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter - trepartsdrøftelser - om, hvordan samfundet kan sikre livslang kvalificering og uddannelse til alle finansieret i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. Den aktuelle situation taget i betragtning skulle man tro, at lærernes efteruddannelse ville blive prioriteret højt. Men sådan spiller klaveret ikke.

Derfor er det nødvendigt, at vi selv tager fat på en diskussion om, hvordan vi kan sikre, at vilkårene for lærernes efteruddannelse bliver forbedret.

Regeringen har store ambitioner om at løfte uddannelsesniveauet for den del af befolkningen, der ikke har en egentlig uddannelse. Meget sympatisk. Man skal blot være opmærksom på, at denne øvelse, som de fleste andre initiativer, regeringen tumler med, skal være udgiftsneutral. Derfor er der en nærliggende fare for yderligere forringelser af de nuværende efteruddannelsesvilkår for os. Sker der en forhøjelse af brugerbetalingen og en stramning af vikarbudgetterne, jamen så er det svært at forestille sig, hvordan fremtidens folkeskole skal leve op til forventningerne. Tørre test og alenlange elevplaner gør det ikke.

Inden næste overenskomst har vi en diskussion til gode om, hvorvidt vi vil sikre os efteruddannelse via en overenskomstret. Efteruddannelse vil under alle omstændigheder blive et af overenskomstens emner.

»Derfor er det nødvendigt, at vi selv tager fat på en diskussion om, hvordan vi kan sikre, at vilkårene for lærernes efteruddannelse bliver forbedret«