Serviceeftersyn.

Regeringen har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal foretage et serviceeftersyn af inklusionsindsatsen i folkeskolen. Tak for det!

I al tumulten omkring tilblivelsen af Lov 409, Folkeskolereformen og massive strukturændringer har der været al for lidt tid til en ordentlig drøftelse af elevernes og lærernes og børnehaveklasseledernes vilkår i forbindelse med og selve formålet med inklusionen.

Hvis jeg havde et barn, der af den ene eller anden årsag var uden for fællesskabet, ville mit højeste ønske være, at hun eller han kunne være en integreret del af et fællesskabet, der berigede og blev beriget af en sådan inklusion. Det vil jeg ønske for alle børn, der er uden for fællesskabet - og ønske det for deres forældre og for samfundet.

Det er bare ikke den oplevelse, jeg har af inklusionen.

Før Lov 409 og Folkeskolereformen fastsatte man et nationalt mål for inklusionen. 96 % af alle elever skal inkluderes i "normalundervisningen". Det er et ambitiøst mål; men det er desværre alene et kvantitativt mål. Det siger intet om kvaliteten af den undervisning den inkluderede og det øvrige fællesskab modtager.

Det synes åbenlyst, at en inklusionsopgave, der allerede før Lov 409 og Folkeskolereformen var en evig kilde til dårligt arbejdsmiljø og dårlig samvittighed næppe er blevet lettere for underviserne og bedre for eleverne.

Når Folkeskoleloven udtrykker en målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive og trives, er der god grund til at tjekke, om det forholder sig sådan.

Hvis ambitionen om, at 96 % af alle elever skal inkluderes alene er et kvantitativt mål, bør det erstattes af et kvalitativt mål om elevers læring og trivsel - for alles skyld.

Og når regeringen alligevel er i gang med at foretage et serviceeftersyn af inklusionen, kan man vel lige så godt foretage et eftersyn af hele folkeskolen og inddrage den ypperste viden på området - dem der dagligt har noget med eleverne at gøre.

Kenneth Nielsen

Kandidat til Hovedstyrelsen