Se fremad

Overenskomst 2002-forberedelserne er i gang. Det mærkes tydeligt, når hovedstyrelsen er samlet.

Hvad skal der ske, og hvem skal styre slagets gang? Udsigterne til Overenskomst 2002 er ikke for gode.

Derfor burde alle forslag, som præciserer, hvad vi står for, og hvad vi vil gøre aktivt for at sikre bedre arbejdsforhold end dem, Overenskomst 99 lægger op til, modtages positivt.

På den baggrund er det underligt, at Stig Andersen og Jon Kowalczyk anklager tre medlemmer af fagligt udvalg for manglende politisk ansvarlighed for ikke at stå fast ved et forslag, som fagligt udvalg fremsatte på hovedstyrelsesmødet i marts, men vælger at stemme på et, der er mere præcist.

Anders Bondo Christensen har nemlig fuldstændig ret i, at vi er alt for sent ude, og det kan ikke komme bag på fagligt udvalg, at vi er nogle i udvalget, der mener det samme.

Anders Bondos forslag var altså bedre end det, fagligt udvalg kunne lægge på bordet.

Så i stedet for at klamre sig til procedure og snakke om politisk korrekthed eller ej ville det være befriende, hvis vi kunne forholde os til det, sagen drejer sig om, at finde alle de veje, der kan være med til at sikre bedre arbejdsvilkår.

Det er nemlig forsat uklart, om en samlet hovedstyrelse tør indse, at arbejdstidsaftalen har spillet fallit, og at vi skal have gjort noget ved den nu! Havde hovedstyrelsen samlet sig om Anders Bondos forslag, ville det spørgsmål være afklaret.

Men det ville flertallet sammen med formanden ikke.

I stedet for at melde klart ud, at man er uenige i indholdet, gør man det til et procedurespørgsmål og anvender forhalingsteknikken!

Så vi venter fortsat på et klart udspil til en strategi fra ledelsen. Sker det ikke, bliver situationen ikke ændret.

Det er foreningens centrale problem.

Lotte Lange

medlem af DLF's hovedstyrelse