Samarbejde bør præge læreruddannelsen

En revision af læreruddannelsen er under opsejling, og undervisningsministeren mener ikke, at den pædagogiske forskning bliver nyttiggjort. Hermed skal lyde en opfordring til ham om at nyttiggøre vores forskningsresultater og bevise, at hans reform af læreruddannelsen er forskningsbaseret.

Vi har undersøgt, hvad en ændring af folkeskolens organisering af lærerarbejdet til selvstyrende team får af betydning for arbejdsmiljøet. Vores ene fokuspunkt er engagement og sygefravær som udtryk for, hvordan det står til med miljøet. Engagerede lærere med lavt sygefravær tyder på et godt arbejdsmiljø, mens tab af engagement og højt sygefravær tyder på et dårligt miljø. Vores andet fokuspunkt er de nye samarbejdsformers indvirken på de traditionelle autoritetsrelationer i skolen. Vi har undersøgt relationen mellem ledelse og lærere samt kollegarelationen, og vi rejser spørgsmålet om, hvorvidt ledelse og lærere er kvalificerede til de nye samarbejdsformer?

Gennem vores undersøgelse af konkrete folkeskoler finder vi frem til adskillige inter­essante resultater. Her vil vi fremhæve følgende forhold:

- Arbejdet i selvstyrende team bidrager i høj grad til at forbedre miljøet, der ellers er karakteriseret ved stress og manglende udviklingsmuligheder.

- I skolens netværk og team har lærere mulighed for at udvikle professionel læring samt fremme evnen til problemløsning og risikovillighed i forhold til at afprøve nye metoder og indhold.

- De kollektive processer er med til at understøtte kompetencer, så lærerne kan mestre og forholde sig konstruktivt til de kontinuerlige forandringer. Lærerarbejdet bliver på den anden side også sårbart, fordi den enkelte lærer er stærkt afhængig af, at teamarbejdet rent faktisk også bliver den forventede udviklingsarena. Her savner lærerne kompetencer for ikke at sige reelle kvalifikationer til gensidig coaching, konflikthåndtering, ledelse af og i team, administrativ opgaveløsning.

Det er tydeligt, at kollegaskabet har fået gevaldig fylde, og forventningerne til, at det også bliver et gode, er store. Lærerne er engagerede i teamet, i hinandens udvikling og støtter hinanden efter bedste evne. Ingen af de adspurgte lærere vil bytte med den gamle privatpraktiserende lærertid. Lærerne er blevet dobbeltrelationsarbejdere. Hvor relationen til børnene tidligere fyldte mest i lærerprofessionen, er teamets relationer stærkt i fokus i lærernes oplevelser af lærerarbejdet. Det er en betydelig ændring af professionen - og det må en ny læreruddannelse indtænke i kvalifikationskravene til lærerarbejdet. Sociale kompetencer er væsentlige i vidensamfundets grupper og projekter - en realitet, der også gælder for lærerarbejdet, men her bliver det ekstra påkrævet, fordi lærere må være gode eksempler for elevernes samarbejde.

Vores undersøgelse tyder på, at netop som følge af en ændring i autoritetsrelationerne vil et forpligtende samarbejde med alle skolens aktører have en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Det stimulerer lærerne til at samarbejde professionelt og blive professionelle dobbeltrelationsarbejdere. På lærerseminariet må de kommende lærere derfor lære at samarbejde, så de har både kompetencer og kvalifikationer til den nye lærerprofession. For at det skal lykkes, må samarbejdskvalificeringen prioriteres og dokumenteres gennem uddannelsen. Ingen kan studere sig til samarbejdskvalifikationer, og derfor må en ny læreruddannelse stille krav til de studerende om høj grad af dokumenteret og vurderet deltagelse i forskellige samarbejdsprocesser.

»Hvor relationen til børnene tidligere fyldte mest i lærerprofessionen, er teamets relationer stærkt i fokus i lærernes oplevelser af lærerarbejdet«