Sæt faglig læsning og skrivning på dagsordenen

Den 7. august varslede Danmarks Lærerforening sommerferiens afslutning: Ind gennem brevsprækken gled en kuvert med bogen LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG, en konkret markering af foreningens prisværdige læseinitiativ VI LÆSER FOR LIVET.

Det der mislykkedes ved Undervisningsministeriets styring af den seneste revision af læseplanerne, nemlig af få en klar og ensartet beskrivelse af målene for faglig læsning og skrivning i fagene, ser ud til at lykkes for lærerforeningen ved mobilisering af mange gode og vidende mennesker - og med en fornem opbakning fra skolernes side.

Kort sagt: viljen til at løfte udfordringerne omkring den faglige læsning og skrivning er til stede. Og derfor er den bog som er sendt gratis ud til alle folkeskoler, så vigtig. Den kan være afsæt for det nødvendige samarbejde om at styrke læsningen og skrivningen i disse kulturteknikkers mangfoldighed. Det er nemlig ikke nemt som det lyder, det med at alle faglærere nu skal stå for den faglige læsning og skrivning i deres fag.

Jeg har haft møder med og lavet kurser for en del grupper af lærere der skulle i gang med det her nye om faglig læsning og nu også faglig skrivning. Der viser sig mange små, men basale forhindringer i at se det forholdsvis enkle i tilgangen til faglig læsning og skrivning. Og overvejende beror disse forhindringer på traditionen og på en udebleven sproglig bevidsthed i uddannelserne. Det var jo blandt andet også derfor at mange af eksperterne ved de faglige læseplansrevisioner lod områderne ligge.

Under de drøftelser jeg har haft med faglærere fra mange fag, med store aldersforskelle og med vidt forskellige lærereksaminer, har jeg hørt fysik- og matematiklærere beklage sig over den nye faglige skrivning, selv om netop disse fag om nogen har bedrevet faglig skrivning. Det hed blot noget andet. Jeg har mødt faglærere som var usikre på om de havde genrer, eller som så deres fag som bogstavfrit område. Og endelig har jeg diskuteret med mange dansklærere som er klar til at holde lidt fast i den traditionelle undervisning i faglig læsning – for en sikkerheds skyld.

Så alt i alt virker det på mig som om skrive- og læsearbejdet i første omgang råber på to indsatser: at få skabt et fællessprog og dermed en bevidsthed om læsning og skrivning blandt alle faglærere, og at få aflært lidt uhensigtsmæssig adfærd, ikke mindst at dansklæreren er bedst til at undervise i faglig skrivning og læsning. Tiden er til synergieffekter mellem samarbejdende faglærere, ikke til dobbeltarbejde mellem lærere i forskellige fag.

Dansklæreren får nok at gøre med at undervise i danskfaglig skrivning og læsning, men kan og bør alligevel også påtage sig en særlig rolle som tovholder i det skrive- og læsesamarbejdende lærerteam. Dansklæreren har nemlig erfaringer med at undervise både med, i og om sproget, dansklæreren har fx genrebegrebet og læse- og studieteknikker på rygmarven. Derfor kan dansklæreren vise sig at være uvurderlig i skolens udvikling af den faglige læsning og skrivning i alle fag, selv om man i den ideale litteratur peger på læsevejlederen som dette arbejdes centrum. Men selv en læsevejleder har kun 24 timer i døgnet, så lidt kompetent aflastning vil nok blive hilst velkomment.

Så sæt den faglige læsning og skrivning på som fast punkt på skolens teammøder, gerne med dansklæreren som tovholder og med LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG som udgangspunkt. Den bog er i både konkret og overført betydning en gave til skolen.

Jens Raahauge