Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Sæt faglig læsning og skrivning på dagsordenen

LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG er en gave til skolens arbejde med læsning. Den bør være på dagsordenen ved årets teammøder, gerne med den læse- og skrivevidende dansklærer for bordenden, men med bevidstheden om at det er hver enkelt faglærer der skal gøre undervisningsarbejdet.

Jens Raahauge
Start debatten
15. august 2012, kl. 23:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Den 7. august varslede Danmarks Lærerforening sommerferiens afslutning: Ind gennem brevsprækken gled en kuvert med bogen LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG, en konkret markering af foreningens prisværdige læseinitiativ VI LÆSER FOR LIVET.

Det der mislykkedes ved Undervisningsministeriets styring af den seneste revision af læseplanerne, nemlig af få en klar og ensartet beskrivelse af målene for faglig læsning og skrivning i fagene, ser ud til at lykkes for lærerforeningen ved mobilisering af mange gode og vidende mennesker - og med en fornem opbakning fra skolernes side.

Kort sagt: viljen til at løfte udfordringerne omkring den faglige læsning og skrivning er til stede. Og derfor er den bog som er sendt gratis ud til alle folkeskoler, så vigtig. Den kan være afsæt for det nødvendige samarbejde om at styrke læsningen og skrivningen i disse kulturteknikkers mangfoldighed. Det er nemlig ikke nemt som det lyder, det med at alle faglærere nu skal stå for den faglige læsning og skrivning i deres fag.

Jeg har haft møder med og lavet kurser for en del grupper af lærere der skulle i gang med det her nye om faglig læsning og nu også faglig skrivning. Der viser sig mange små, men basale forhindringer i at se det forholdsvis enkle i tilgangen til faglig læsning og skrivning. Og overvejende beror disse forhindringer på traditionen og på en udebleven sproglig bevidsthed i uddannelserne. Det var jo blandt andet også derfor at mange af eksperterne ved de faglige læseplansrevisioner lod områderne ligge.

Under de drøftelser jeg har haft med faglærere fra mange fag, med store aldersforskelle og med vidt forskellige lærereksaminer, har jeg hørt fysik- og matematiklærere beklage sig over den nye faglige skrivning, selv om netop disse fag om nogen har bedrevet faglig skrivning. Det hed blot noget andet. Jeg har mødt faglærere som var usikre på om de havde genrer, eller som så deres fag som bogstavfrit område. Og endelig har jeg diskuteret med mange dansklærere som er klar til at holde lidt fast i den traditionelle undervisning i faglig læsning – for en sikkerheds skyld.

Så alt i alt virker det på mig som om skrive- og læsearbejdet i første omgang råber på to indsatser: at få skabt et fællessprog og dermed en bevidsthed om læsning og skrivning blandt alle faglærere, og at få aflært lidt uhensigtsmæssig adfærd, ikke mindst at dansklæreren er bedst til at undervise i faglig skrivning og læsning. Tiden er til synergieffekter mellem samarbejdende faglærere, ikke til dobbeltarbejde mellem lærere i forskellige fag.

Dansklæreren får nok at gøre med at undervise i danskfaglig skrivning og læsning, men kan og bør alligevel også påtage sig en særlig rolle som tovholder i det skrive- og læsesamarbejdende lærerteam. Dansklæreren har nemlig erfaringer med at undervise både med, i og om sproget, dansklæreren har fx genrebegrebet og læse- og studieteknikker på rygmarven. Derfor kan dansklæreren vise sig at være uvurderlig i skolens udvikling af den faglige læsning og skrivning i alle fag, selv om man i den ideale litteratur peger på læsevejlederen som dette arbejdes centrum. Men selv en læsevejleder har kun 24 timer i døgnet, så lidt kompetent aflastning vil nok blive hilst velkomment.

Så sæt den faglige læsning og skrivning på som fast punkt på skolens teammøder, gerne med dansklæreren som tovholder og med LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG som udgangspunkt. Den bog er i både konkret og overført betydning en gave til skolen.

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sæt faglig læsning og skrivning på dagsordenen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS