Sådan skaber du gode spisevaner for skolebørn

Læreren sætter en film på, når der skal spises” Citatet er fra mor til Amalie i 1. kl. Det er bare ikke i orden. Gennemsnitlig spiser børn halvdelen af den mad, de spiser i løbet af en dag, imens de er i skolen og fritidsordningen. Men det får Amalie ikke mulighed for, da hun, som så mange andre børn, ikke kan koncentrere sig om at spise og se film på en gang. De fleste af madpakkens indhold kommer med hjem i tasken.

Gode mad- og spisevaner læres i barndommen, og det er ikke gode madvaner, Amalie får ved at al hendes opmærksomhed ledes væk fra maden, imens hun skal spise. Fødevarestyrelsen vil arbejde for at videreformidle gode erfaringer fra skoler, der allerede nu er på forkant med at implementere en sund madkultur. Sund mad og fysisk aktivitet hjælper barnet til lettere at kunne koncentrere sig og være frisk. Derfor bør det også tænkes med, når den kommende hverdag på mindst 6-7 timer i helhedsskolen planlægges på de enkelte skoler.

Måltidets muligheder

Adgang til og fokus på sund mad i skolen er altså ikke bare et sundhedsspørgsmål. Det handler også om fællesskab og muligheden for at give børnene læring om kultur og adfærd. Skolemåltidet bør være rammen om en god måde at være sammen på, så børnene forbinder den sunde mad med hygge og samvær kombineret med gode smagsoplevelser. For børn og unge handler måltidet i høj grad om identitet, image og socialt tilhørsforhold. Børn har behov for at blive anerkendt og spejle sig i hinanden. Gennem valg af blandt andet mad, tøj og musik signalerer de, hvem de er, og orienterer sig mod nye netværk.

Hvad kan Amalies lærer gøre?

Det kan være svært for den enkelte lærer at give skolebørnene tilstrækkelig ro og tid til at spise deres måltider i spisepausen. Især i de ældste klasser er tiden ofte knap, og der er al for meget uro. Frokostpausen skal være en social oplevelse, som eleverne er med til at skabe, og som de gerne vil bruge deres fælles tid på. Erfaringerne viser, at det lykkes bedst, hvis læreren med støtte fra skolens ledelse sætter nogle gode rammer for spisesituationen. Her er nogle overvejelser, som med fordel kan inddrages, når næste skoleår planlægges:

• Kan skemaerne for lærere og elever tilrettelægges, så frokostmåltidet og spisemiljøet bliver forbedret?
• Bør eleverne have bedre tid til at spise deres frokost, så de ikke oplever spisepausen som stressende? (Eleverne bør have mindst 20 minutter til at sidde ned og spise).
• Bør selve frokostpausen vare længere, så børnene ikke spiser for hurtigt, fordi de også vil nå ud og holde frikvarter?
• Hvor mange måltider er der behov for at spise i løbet af skoledagen? F.eks. morgenmåltid, mellemmåltid, frokostmåltid, eftermiddagsmåltid.
• Er spisepausen placeret på det rigtige tidspunkt på dagen? Tager det hensyn til:
  • hvornår børnene er sultne?
  • børnenes behov for at bevæge sig?
  • om børnene kan spise mad på andre tidspunkter end i spisefrikvarteret? Og hvor?
  • behov for flere måltider fordelt ud over dagen?
  • kantinens kapacitet?
• hvornår børnene er sultne?
• børnenes behov for at bevæge sig?
• om børnene kan spise mad på andre tidspunkter end i spisefrikvarteret? Og hvor?
• behov for flere måltider fordelt ud over dagen?
• kantinens kapacitet?
• Har der tidligere været idéer til forbedringer? I så fald, hvad har forhindret, at de er blevet gennemført? Hvad forhindrer det nu?
• Er der nogen der følger op på frokosten og spisepausen? Hvem og hvor ofte?
• Er der en mad- og måltidspolitik på jeres skole?
• Hvad siger eleverne selv? Hvad mener de, kan gøre spisesituationen mere attraktiv?
• Kan de fysiske omgivelser være med til at højne fællesskabet og madoplevelsen? F.eks. at eleverne gør noget ud af bordopdækning, har lys på bordet etc.?

Emnet bliver endnu mere aktuelt, når den nye skolereform træder i kraft om godt et halvt år.